Københavns og Vatov valgmenigheder

 Nyt fra Rådet

 

Formandsberetning 2016

 

Adventsbrev 2016

 

21-12 2015:

Vi har fået en stor julegave: Johan Otto Wroblewskis Fond har givet os 660.000kr til restaurering af vores orgel. Det er vi naturligvis meget glade for.
Vi har indgået kontrakt om restaureringen med orgelfirmaet Frobenius og Sønner og arbejdet med orglet begynder allerede den 4. Januar 2016.; vi regner med at det er færdigt før Skærtorsdag, dvs. den 24.marts.
Mens restaureringen pågår bliver der opsat et erstatningsorgel i kirken, så gudstjenesterne og øvrige kirkelige handlinger berøres ikke af arbejdet.

På rådets vegne
Jens Hestbech 

 

Adventsbrev 2015

 

Formandsberetning 2014 

 

Adventsbrev 2014

 


Kirkeåret har rytme, gentagelser, der jo ældre vi bliver, stærkere og stærkere minder os om, at det, der var, stadig er. Samtidig tændes håbet i os om, at det også fortsat vil være sådan.
Det vidste Grundtvig naturligvis godt. Han har ”en teori” – som hænger sammen med hans menneskeopfattelse – om at poesi, historie/mytologi via ”det levende ord” kan aktualiseres og således bringes til at virke. At den kollektive erindring kan og skal gøres nutidig. Blandt andet for at det skal ske skriver han de mange mytologiske og historiske sange og derfor lægger han så stor vægt på gudstjenesten, sakramenterne og fortællingen.
Grundtvig er i virkeligheden tidligt ude. Ægyptologen Jan Assmann har ikke læst Grundtvig, men han har i de sidste 20 år udviklet en videnskabelig teori om hvordan kollektiv eller kulturel erindring dannes, altså hvordan en gruppe – ikke blot et individ - kan overlevere sin erindring. En social gruppe, fx en menighed definerer sig primært gennem bearbejdelse af en fælles fortid som hele tiden fortolkes og omtolkes og dermed fastholdes som fælles. Hovedeksemplet er jødedommen og særligt 5. Mosebog med al dens lovstof. Her finder Assmann svaret på hvordan jødedommen har overlevet til i dag, den lægger nemlig ekstrem stor vægt på den kollektive eller kulturelle erindring. Hvis den kollektive hukommelse skal bevares må man yde en aktiv indsats for at skabe rammer og former for at traditionen kan udfolde sig. Erindringen videregives, siger Assmann, i formaliseret form via bestemte teknikker(fx ritualer, gentagelser, udenadslære, undervisning). Vores egen erindring strækker sig via forældre og bedsteforældre max. 100 år tilbage. Den kulturelle erindring kan derimod strække sig over årtusinder. Episoder, myter, billeder, store historier, sagaer og legender, kan bliver genaktiveret i menneskers bevidsthed. Dette er Assmanns hovedforklaring på, hvorfor vi ikke blot kan tale om erindring som et socialt eller biologisk fænomen, men også som et kulturelt. Den kulturelle erindring er det der gør det muligt at sige ”vi”, at vi opfatter os som en menighed, som et folk. Den kollektive erindring også kan skabe vold mod anderledes tænkende. Det er historien fyldt med eksempler på. Ligesom den er fyldt med eksempler på at den fælles erindring kan hæmme og forhindre vold.
Adventstiden minder os om, at gudsriget altid er noget vi er på vej til – aldrig noget vi besidder

 


Vores historie som Københavns Valgmenighed skal fejres i 2015. Præcist hvornår og hvordan er endnu ikke bestemt. Menigheden er stiftet den 9. Juni 1890, anerkendt som sådan den 4. December 1890 og den første gudstjeneste fandt sted den 28.december samme år.
Vi i rådet hører gerne forslag til hvordan vi fejrer fødselsdagen.


I år er der igen juleaftensgudstjeneste allerede kl. 13.30 i Immanuelskirken, forhåbentlig bliver vi mange.

Årsmødet 2015 finder sted torsdag den 19. Marts.

 


BIDRAG OG GAVER

Husk, at hvis I vil være sikre på at opnå skattefradraget for medlemsbidrag og gaver indbetalt i 2014, er det klogt at indbetale i god tid inden jul. Vi har oplevet, at indbetalinger i slutningen af december af banken registreres som indbetalt i januar. Medlemmer, der har afgivet forpligtelseserklæring, skal betale det beløb, de har forpligtet sig til. Men I kan godt give gaver derudover på samme vilkår som andre gavegivere.
Har I spørgsmål angående ovenstående, så ring til forretningsføreren Per Lund-Hansen 44474727/20684727
Vi i rådet siger tak for det gamle kirkeår, for trofast deltagelse i gudstjenester og ved møder. Vi ønsker alle en god adventstid og en glædelig jul.



Jens Hestbech

 

 

Formandsberetning – 2013


Med taknemlighed og vemod tænker jeg på året der gik, det år som stadig er hos os som erindring, en erindring der giver sammenhæng til vores liv og vores menighed.
Den 6. Maj bisattes Birgitte Hejlesen eller Milchen som vi kaldte hende fra Immanuelskirken, hun var datter af menighedens præst fra 1931 til 1957, Jens Christian Hejlesen og har i bogen om Københavns Valgmenighed skrevet et kapitel, der hedder: ”Et barndomsliv i Københavns Valgmenighed genoplevet i erindringen”. Her fortæller hun om livet i menigheden frem til 1945 og siger om sig selv, at hun var et stilfærdigt barn, men med øjnene og ørerne vidtåbne. Det er rigtigt, sådan var hun vist hele livet, det var netop betingelsen for hendes opmærksomhed over for andre. Birgitte Hejlesen har indsat menigheden i sit testamente, også af den grund skylder vi hende tak. Vi vil rejse os og tænke på Milchen.
I 2013 blev Tom Ernst ansat som organist, han spiller allerede og er hos os som om han har været der i årevis. Korsangen, der i fremtiden finder sted mellem efterårsferien og påskeferien, leder han så det er til glæde for alle deltagerne. Vi har i 2013 forsøgt med gudstjenestetiderne kl. 10 og 16, og hører gerne kommentarer hertil.
Fyraftenssalmesangen i efteråret blev introduceret af Klaus Skovsted og Benedicte Hvidt Breengaard, tak til jer begge. Signe Rørdam Thomsen tager sig af adventsmødet for børn, det var en opløftende oplevelse at se at nutidens børn stadig kan oplukke ørerne og lytte når der fortælles. Tak til Signe og tak til Ida Jessen for bibelhistoriefortællingen.
Vi har med støtte fra FrederiksbergFonden gennemført en renovering af tårnuret, og fået sat elektrisk optræk på. Vores alterkande, der er tegnet af Joakim Skovgaard, er p. t. under reparation. Det har konsul Jorcks Fond givet støtte til. Tak til begge fonde.
Vi har fået sat et udhængsskab op og efter lidt indkøringsvanskeligheder ser det nu ud til at fungere efter hensigten.
Der venter her i 2014 fx reparation af taget på Immanuelskirken og under jorden reparation af en kloakbrønd på kirkepladsen.
Kaffe/te efter gudstjenesten kl. 10 er mange glade for, de fleste bliver lidt længere og har tid til også at snakke med gudstjenstedeltagere de måske ikke har set før. Tak til alle der medvirker til produktion og uddeling. Hvis nogle flere kunne tænke sig at være med skal de blot sige til. For en måneds tid siden gjorde vi rent steder i kirken, vi normalt ikke kommer. Igen kunne vi erfare, at det er godt at gøre noget sammen.
I 2013 var vi sammen med Vartov værter ved årsmødet i grundtvigske valg-og frimenigheder. Mange tog ansvar og hjalp med til at mødet blev vellykket. Det vil mange garanteret gøre igen her til efteråret, søndag den 5. oktober, hvor vi har indbudt til årsmødet i sjællandske afdeling. Arrangementet finder sted i Vartov med gudstjeneste kl. 10:00 og foredraget om eftermiddagen holdes af biskop Kjeld Holm.
I efteråret 2013 var en del af menigheden på en Luther, Goethe, Bachtur til Tyskland. Den var utrolig vellykket. Tak til Per Øhrgaard og Niels Thomsen, der både før og under turen oplyste os, gav os almendannelse. Det samme gør menighedsmøderne i Vartov.
Vi har i fællesskab afleveret et høringssvar til udvalget vedr. fremtidig struktur i Folkekirken. Vi mener grundlæggende, at man starter et forkert sted i sit forslag. Indflydelsen er flyttet opad, ikke nedad. Nu må vi så se det endelige forslag.
Samarbejdet med Vartov Valgmenighed har som sædvanligt været tillidsfuldt og søsterligt.
Mere og mere af vores liv skal vurderes og udbyttet af vores indsats skal gøres op. Helst i tal og synligt. Det er en befrielse at gudstjenesten stadig er en tid og et rum, hvor det alt sammen gives og kommer til os. Tak til Niels for både søndage og hverdage, for både prædikener og besøg hos medlemmerne.
Danskerne bliver, hævder nogle, mere og mere skeptiske over for etablerede religiøse praksisser, samtidig søger flere mening i såkaldt alternative forestillinger og sætter måske deres egen individuelle tro sammen ud fra forskellige trossystemer. Det er en måde at tænke og handle på som er fremmed for Grundtvig og den dannelsestænkning, der nu er truet i både skole og samfund. Grundtvig tror ikke, at man tænke ”universelt”, hævet over historie og samfund. Vi lever, siger han, i en sammenhæng, i fællesskaber, og kan kun forstås i denne sammenhæng. Vi kan og skal ikke vurdere tidligere tider med nutidens målestok, tværtimod er opdragelsens mål at oplyse børnene og os alle om den sammenhæng, vi indgår i, og sætte os i stand til at handle i denne sammenhæng.
Ingrid Hentze holder op som forretningsfører. Det sætter skel. Uden hendes(og Arnes) arbejde for KV havde vi nok ikke været her stadigvæk. Per Lund-Hansen har sagt ja til at overtage arbejdet som forretningsfører. Samtidig stopper Benedicte Hvidt Breengaard i rådet og Jesper Troels Jensen har ønsket at ”stresse ned” og i stedet blive suppleant. Tak til jer begge for indsatsen. Ellen Wulff og Ruben Filskov har sagt ja til at lade sig vælge som nye rådsmedlemmer.
Tak til alle i rådet for loyalt samarbejde og til menigheden for aktiv deltagelse.


Jens Hestbech

 

Adventsbrev 2013


De fleste religioner har ikke kun fortællinger om verdens skabelse, men også om verdens forfald. Mange fortællinger forudsætter simpelthen at verden var bedst i begyndelsen. Dengang var mennesket lykkeligst, havde et godt helbred og et langt liv og alle levede i harmoni med hinanden. Derfra bliver alt værre. Nutiden er kendetegnet ved krig, moralsk opløsning og historieløshed og er et resultat af et fald fra den oprindelige lykke. Vi finder fx tanken i den romerske digter Ovids værk ”Metamorfoser”, her er den oprindelige Guldalder i nutiden afløst af Jernalderen. Men bedst kender vi den måde at tænke på i de 3 ”Abrahamsreligioner”, som muslimerne jo kalder jødedom, kristendom og islam.
Det kan være svært, når man er nået til både ”skelsår og alder”, ikke at tænke sådan – selv om man ved, at man sandsynligvis vil blive betragtet som en ikke omstillingsberedt Jeronimus. Jeg har fx svært ved ikke at tænke at vores tid først og fremmest er karakteriseret ved pjat, altså mangel på alvor. Alt skal være underholdende og populært. I romerriget var ”populares” folkets mænd eller folkevenner.
Engang betegnede ordene folk, folkeånd og folkelig i Danmark noget demokratisk, de markerede for de fleste at man gik ind for frihed og var imod elitens privilegier, alle skulle opfattes som medlemmer af nationen, ingen skulle længere blot være undersåtter. Erfaringerne med nazisternes brug af ordene gør at de efter krigen bliver svære at anvende.
I stedet taler man i dag om danskhed og dansk kultur. Men uanset om man nu taler med den ene eller anden slags ord, kredser man om spørgsmålet: hvad er det fælles? Hal Koch mente, at det ikke er det nationale eller kulturelle der skaber fællesskab, det er det politiske, eller mere præcist det er det sociale og økonomiske fællesskab, der er det grundlæggende. Derfor må der ske en mere retfærdig fordeling af goderne, jf. velfærdsstaten. Og derfor er demokratiet en livsform. Demokrati bliver det nye plusord Folket skal styre og det skal ske ved at demokratiet bredes ud og integreres i alle(?) former for fællesskaber. Kun således har fællesskaberne legitimitet.
I de grundtvigske valgmenigheder er demokratiet ideelt set også før Koch en livsform, de formelle spilleregler er få. Vi vil og kan selv – endnu.
Men danskerne er på mange måder på vej væk fra de grundtvigskes måde at tænke på, det formelle afløser i disse år det reelle. Bureaukratier, koncerntænkning med ledelseslag og beslutningsorganer, der endda hævder de repræsenterer demokratiet, er på vej ind.
Vartov Valgmenighed og vi har i anledning af ”Debatoplægget fra Udvalget om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken ”afgivet et høringssvar som i sin helhed kan læses på hjemmesiden. Vi skriver bl.a.: ”Vi må understrege, at folkekirken er menighedernes kirke. I valgmenigheder praktiseres denne opfattelse i særlig grad.
Udvalget skriver meget om ’demokratisering’. Men dét sikres ikke alene gennem formelle repræsentationsprocedurer(---). Udvalgets forslag om et råd med samlet kompetence er da heller ikke mere ’demokratisk’ end, at man ønsker det hele samlet i ’ét organ’, for ’jo flere organer, der skal vælges, des vanskeligere kan det være at finde tilstrækkeligt mange, der er villige og kvalificerede’ (side 46).
Hierarkiske strukturer flytter generelt opmærksomheden og indflydelsen fra lavere
til højere niveauer, in casu fra menighed til kirkeråd. I stedet burde menighedsrådenes
selvforvaltning styrkes.
Som valgmenigheder er vi solidariske med den øvrige folkekirke i en varetagelse af
sammenhængen mellem kristendom og folkelighed, for nu at udtrykke det lidt gammeldags”.
Det er dagligdagen der gerne skulle give dækning for det vi siger og skriver.


I år er der igen juleaftensgudstjeneste allerede kl. 13.30 i Immanuelskirken, forhåbentlig bliver vi mange.

 

På rådets vegne

Jens Hestbech

 

 

 Formandsberetning 2012, Københavns Valgmenighed.

Lige før Jul døde vores organist Jørgen Ernst Hansen. Det er et stort tab for os alle i menigheden, men naturligvis mest for hans efterladte. Jørgen Ernst Hansen har været vores organist i 15 år og jeg lærte ham langsomt at kende. Det tog lidt tid. En halv snes år faktisk. Jørgen Ernst var bestemt ikke menneskesky, men han havde heller ikke noget stort behov for at gøre opmærksom på sig selv og det var først da jeg for en 3-4 år siden skulle være kirketjener og derfor kom kl. 8.30 for at lukke kirken op, at vi fik snakket sammen. For Jørgen Ernst var der jo allerede - i gang med at forberede gudstjenesten, i gang med at øve sig. Det havde jeg ikke troet: at en så rutineret og berømt organist stadig skulle forberede sig for at gudstjenesten kunne blive så præcis og opløftende som muligt, det var overraskende. Men det – ja det fandt jeg først ud af langsomt – var netop karakteristisk for Jørgen Ernst, en stor samvittighedsfuldhed over for det han havde sagt ja til at påtage sig og være en del af. Det gjorde at gudstjenesternes centrum aldrig var musikken eller sangen, men det som musik og sang peger hen på.
Da vi for godt et års tid siden spurgte ham om han ville være med til forsøgsvist at starte korsang i Immanuelskirken var der ingen tøven. Naturligvis, var Jørgen Ernsts svar. Også koret ledte han med præcision og humor.
Vi er i Københavns Valgmenighed ham megen tak skyldig.
Grethe Gabe, som ingen af os i rådet desværre kendte, døde ligeledes her for en måneds tid siden. Vi vil rejse os og ære de dødes minde.
Siden sidste årsmøde er der kommet nye medlemmer, vi er i dag 76, så det går langsomt den rigtige vej.
Langt om længe er gulvrenoveringen afsluttet, det kneb med at få de sidste regninger ind, men nu er regnskabet sendt til A. P. Møllerfonden. Om de har kommentarer ved vi ikke.
Tårnuret har fået en flot urskive, men selve værket trænger til reparation, det ville også være rart, hvis uret havde selvoptræk, så Svend eller Klaus ikke skal op til uret én gang om ugen. Vi har søgt Frederiksberg Fonden om støtte. Desværre har vi også i 2012 haft hærværk mod 2 sikringsruder, det koster os hver gang godt 5000kr i selvrisiko. Vi anmelder naturligvis hærværket til politiet, men håbet om at der kan sættes en stopper for det, er næsten ikke eksisterende.
Blandt de initiativer vi har vedtaget i rådet var, at der skulle opsættes et udhængningsskab ved indkørslen på Forhåbningsholms Allé til kirken, i udhængningsskabet skal der være opslag om menigheden, gudstjenestetider og kirken. I grunden havde jeg troet at skabet allerede ville have været opstillet, men det sker ifølge arkitekten inden 14 dage. Vi diskuterer stadig i rådet, hvor kaffebordet skal være og om der evt. skal indkøbes en kaffemaskine, der skal stå, hvor? Har I i øvrigt lagt mærke til at vores hjemmeside har fået en knap: Nyt fra Rådet?
Det var bygningen. Men det vigtigste er jo ”Kirken af levende Stene”. Grundtvig skelnede efterhånden skarpt ”mellem på den ene side troen som den får udtryk i menighedens mundtlige bekendelse, fællesskabet om sakramenterne, bøn og lovsang, og på den anden side læren, udtrykt i skriften og teologien, såvel som ordningen, udtrykt i embedet”, siger Jakob Balling om Grundtvigs forståelse af det der sker inde i kirken. Det vigtigste er selvklart gudstjenesten, og derfor kan Grundtvig ubekymret kalde apostelbrevene for ”oplysende Bilag” og Paulus breve er ”et apostolisk Lære-Digt i ubunden Stil”. Befriende tale i disse tider, hvor mange gerne vil bestemme, hvad kristendommen ”egentlig” går ud på. I vores ”indgang” og ”udgang” er vi forbundet med andre. Vi bliver båret til dåben og ved vores død bæres vi også, vi kan ikke selv, vi er afhængige af de andre og ikke af hvad vi selv præsterer. Sådan kan vores gudstjenester også være. Her er det musikken, sangen og Niels’ prædiken der ”bærer os”. Tak til organister og ikke mindst til Niels – også for sygebesøg og samtaler om stort og småt.
I et par år har vi på grund af ringe tilslutning ikke haft juleaftensgudstjeneste i Immanuelskirken, men i julen 2012 prøvede vi igen, nu kl. 13.30. Det var en succes, medlemmer af menigheden og folk fra kvarteret mødte op. Vi var vel 60-70 deltagere i festligheden. Men så havde Svend også sat store ”posters” op, som ingen forbipasserende kunne undgå at se.
Vi diskuterer i råd og nævn hvilke gudstjenestetider der er bedst, når der er to gudstjenester, er det kl. 10 og 16 eller er det kl. 9 og 10.30, ja hvad mener I?
Korsangen er efterhånden blevet en fast del af vores kl. 10 gudstjenester, vi regner med at den fortsætter, men vil også gerne høre jeres mening.
Efter genåbningen i august har vi haft ”fyraftenssalmesang” i kirken her i efteråret med Hans Edvard Nørregaard-Nielsen og Ida Jessen og om nogle uger kommer Bjarne Hastrup. Skal vi fortsætte med det? Det er jo ikke gratis.
Signe Rørdam Thomsen, som også er den der på vores vegne tager sig af de arrangementer hvori der er særligt fokus på børnefamilier fx adventssammenkomster har arrangeret en vellykket tur til Assistents Kirkegård for børn, deres forældre og bedsteforældre. Tak til Signe.
Selv om læren måske kun er ”oplysende bilag” kan sådanne jo også være nyttige, der har været studiekreds i forbindelse med rejsen til Georgien og lige nu er der studiekreds om Det Nye Testamente. Vi har også en række foredrag og koncerter i forbindelse med den kommende tur til Wittenberg og Weimar.
Som I nok ved arrangerer vi sammen med Vartov Valgmenighed årsmødet for Fri og Valgmenighederne fra den 8. til den 9. juni. I kan se programmet på Hjemmesiden. Men jeg vil nu godt fremhæve at der gudstjeneste i Immanuelskirken, foredrag af Holger Jepsen og Hans Hauge, salmesangsaften med Jens Smærup Sørensen og Kanalrundfart og da forresten også generalforsamling i foreningen.
Vi har fået ny kirketjener. Ruben Filskov skulle på studieophold i USA, så samtidig med at han sagde sin stilling op meldte han sig ind i menigheden. Tak til Ruben for omhu i arbejdet og velkommen til Rasmus Jensen, som vi allerede er kommet til at sætte pris på, han synger oven i købet godt.
I forbindelse med Jørgen Ernst Hansens sygdom og død, var Vartovs nye organist Inge Bønnerup vikar ved gudstjenesterne i Immanuelskirken. Hun er indenfor samme kirkemusikalske tradition som Jørgen Ernst, så det var oplagt at spørge hende om hun ikke ville rådgive os i forbindelse med ansættelse af en ny organist. Hun sagde uden videre ja, og sammen med Jørgen I. Jensen undersøgte hun mulighederne. De pegede i enighed på Tom Ernst. Tak til jer begge.
Tom Ernst har allerede flere gange spillet til vores gudstjenester, jeg er sikker på at vi har fået den rette på orgelbænken i Immanuelskirken.
Vi har i rådet i 2012 holdt 5 møder og for første gang har vores 2 suppleanter Line Andersen og Ellen Wulff deltaget i møderne. De yder allerede begge en fin indsats i for menighedens trivsel og deltager som de øvrige i rådet i kaffebrygning og bordpyntning. De og Svend Rohrsted, Klaus Skovsted og Signe Rørdam Thomsen er alle villige til genvalg.
Uden Vartov Valgmenigheds loyale og generøse samarbejde gik det ikke, det gode samarbejde er fortsat under den nye formand Vibeke Hein. Tak til alle i Vartov Valgmenighed, I bidrager jo indirekte til at vi stadig er her.
Tak til alle der er med til at skabe liv og sammenhæng i Københavns Valgmenighed.

Jens Hestbech

 

Ny organist


Københavns Valgmenighed får ny organist.
Tom Ernst hedder vores nye organist. Han er i grunden norsk, født i Kristiansand, men uddannet ved Musikkonservatoriet i København i orgel og klaver. Han debuterede fra solistklassen som pianist 1969 og har siden både i Skandinavien, Europa og USA medvirket ved talrige koncerter som solist og akkompagnatør. Tom Ernst var frem til sin pensionering her ved juletid organist ved Sundby kirke. Tom bor både i Malmø og i København, så mere nordisk kan det ikke blive. Vi siger velkommen til Tom og glæder os til samarbejdet.
 

 

 

Adventsbrev 2012

 Forleden genlæste jeg overrabbiner Marcus Melchiors fine bog fra 1957 ”Jødedommen i vor tid”, i den hævder han, blandt andet med baggrund i jødernes bitre erfaringer med folkelige fællesskaber fra 1930’erne og under 2. verdenskrig, at fællesskab først får betydning, når det har forskel og afvigelse som baggrund. Altså at det rigtige fællesskabs baggrund ikke indforståethed og selvtilfredshed, men nærmest det modsatte. Kan det lade sig gøre? Kan fællesskaber have baggrund i forskel og afvigelse? Det skal kunne lade sig gøre.
Fællesskaber, er der nogle der mener, lever jo af forskellen på ”vi” indenfor og ”de” udenfor. Når vi er sammen med ligesindede, når vi taler samme sprog, har samme religion, så kan vi rigtig være os selv, for så behøver vi ikke at reflektere over, hvad vi siger og gør. Vi behøver ikke tænke på dem, der er anderledes. Vi forstår rigtig hinanden. Vi er én stor familie.
Den norske forfatter Karl Ove Knausgaard fortæller i bind 6 af sin store autobiografiske roman ”Min Kamp”, at første gang han i sit liv oplevede et indforstået fællesskab med andre nordmænd, var i forbindelse med Utøyatragedien. Han havde ikke indtil nu været – og måske heller ikke ønsket at være - med i fællesskaber, fordi de udjævner individualiteternes forskelle, lukker andre ude og i længden forhindrer indforståetheden også kritik og selvstændig tænkning. Men Utøya fik ham til at se, at også han var med i et fællesskab, selv om det var kortvarigt.
Også Grundtvig kritiserer dette træk ved fællesskaber, fx i sangen ”Folket er endnu forblindet”, indforståethed er endnu en måde, hvorpå man kan holde både ”de andre” og sandheden væk fra sig selv.
I det mest kendte vers siges det således:

Sanddru hedning, tyrk og jøde,
dem har Gud i grunden kær,
hader fremfor alt de søde,
som på skrømt ham træder nær!

Når vi i dag siger ’i grunden’ betyder det ikke helt det samme som for Grundtvig. Man kan let læse verset, så at det nærmest betyder, at Gud da, selv om de godt nok ikke er rettroende kristne, så holder han også af hedningen, muslimen og jøden. Det betyder snarere, at dem har han kær fra grunden af, og i grunden er der kærlighed. Nej, det er ikke betegnelserne og tilhørsforholdet der er afgørende, for Gud ”hader fremfor alt de søde”. De søde er dem, der ikke vil eller tør være sig selv, dem der blot tilpasser sig og som er med, fordi fællesskaber nærmest uundgåeligt medfører indforståethed og sommetider endda sammenspisthed og magtstræb. Indforståethed er sandhedens fjende, den indforståede kender allerede sandheden og behøver derfor ikke længere lytte. Man kommer til at hilse på sig selv og ikke på de andre og dermed på noget ”andet”.
Også og måske endda særligt i en kristen menighed, er det nødvendigt at være opmærksom på at vi ikke bruger vores samvær til selvbekræftelse og selvspejling, men minder hinanden om, at Guds rige er der, hvor afstandene overvindes. Det minder advent og jul os om.

 

I år er der juleaftensgudstjeneste allerede kl. 13.30 i Immanuelskirken, forhåbentlig bliver vi mange.


BIDRAG OG GAVER

Gulvrenoveringen er afsluttet og nu mangler bare et udhængningsskab og færdiggørelse af byggeregnskabet, forhåbentlig sker begge dele inden jul.

Husk, at hvis I vil være sikre på at opnå skattefradraget for medlemsbidrag og gaver indbetalt i 2012, er det klogt at indbetale i god tid inden jul. Vi har oplevet, at indbetalinger i slutningen af december af banken registreres som indbetalt i januar. Medlemmer, der har afgivet forpligtelseserklæring, skal betale det beløb, de har forpligtet sig til. Men I kan godt give gaver derudover på samme vilkår som andre gavegivere.
Har I spørgsmål angående ovenstående, så ring til forretningsføreren.

Vi i rådet siger tak for det gamle kirkeår, for trofast deltagelse i gudstjenester og ved møder. Vi ønsker alle en god adventstid og en glædelig jul.

 

Jens Hestbech

 

 Formandsberetning for 2011.


I begyndelsen af 2011 døde Ellen Klint og Annie Baltzer, vi mindedes dem ved sidste årsmøde, nu her den 4. februar døde Ole Stevns, han blev i efteråret 90 og kom i kirken sammen med sin hustru frem til Jul. Han var medlem af rådet fra 1964 til 1971 og var i mange år dirigent ved vores årsmøder, Ole Stevns var jo politimester og der var bestemt orden i de ting, han havde med at gøre, men autoritær og dominerende var han på ingen måde, han var opmærksom og havde en stille humor. Vi vil rejse os og ære hans minde.
Ved årsskiftet 2010-11 var vi 63 medlemmer af Københavns Valgmenighed, ved årsskiftet 2011-12 var vi 71 og dags dato er vi 73, det er en glædelig udvikling også fordi der blandt de nye medlemmer er yngre folk. Men alle er naturligvis lige velkomne.
Hvad er der ellers sket siden sidste årsmøde? Vi har nu i nogle måneder haft fast gudstjenestetidspunkt skiftevis i de to kirker kl. 10 og én gang om måneden har der været gudstjeneste kl. 16, det fungerer vist fint, i hvert fald kan man se, at det ofte passer lidt yngre mennesker godt at komme klokken 16. Vi har fortsat engang imellem gudstjenester med børnepasning(det er Signe der fra KV er med til at arrangere det). Om Niels G. sysler med planer om andre ændringer ved jeg ikke, men både han og rådet vil naturligvis gerne høre hvad I mener og ønsker. Ved sidste nævns-og rådsmøde refereredes fra et møde i Ryslinge for grundtvigske fri-og valgmenigheder, her taltes om, at der er en tendens til større inddragelse af menigheden, fx ved at synge trosbekendelsen, stående salmesang, medlemmer der står for læsningerne, musikgudstjenester og endnu mere. Der var imidlertid hverken blandt nævnsmedlemmerne eller rådsmedlemmerne noget ønske om ændringer.
Vi har nu fået en ny hjemmeside – efter megen diskussion - jeg synes den fungerer godt, der er gudstjenestetider, mødeannoncering, prædikener, artikler mm. Æstetikken er enkel. ”Uden crab”. Det udtryk vender jeg tilbage til. Den nuværende fællestekst om hvad en valgmenighed er, skal revideres og vi har foreslået en tekst udarbejdet af Niels Thomsen, mon ikke vi kan tage endelig stilling hertil på det kommende nævns-og rådsmøde. I Vartov Valgmenighed har man åbnet for betaling af medlemsbidrag via hjemmesiden, vi har overvejet det samme, men afventer foreløbig Vartovs erfaringer.
Menighedsmøderne har været godt besøgt, der har været teologi(Niels Grønkjær), litteratur(David Bugge) og etik(Signild Vallgårda og Christian Rotbøll) og Jørgen I. Jensen har i kirken fortalt om Immanuelskirken og det grundtvigske. Adventsmødet holdt fast på traditionerne.
I rådet har vi holdt 9 møder i 2011, det lyder af meget. Men det er faktisk, selv om vi skam er seriøse, også hyggeligt, så der er ingen grund til medlidenhed. 2 sager har fyldt meget: først gulvsagen, vi indgik forlig med forsikringsselskabet Tryg og fik finansieringen på plads, ved at A.P. Møllerfonden tilkendegav, at man fandt det i orden at lade deres del af momsrefusionen fra det tidligere projekt indgå. Et nyt gulvprojekt er blevet udarbejdet af Hoff og Jørgensen, som vi under erstatningssagen fik tillid til. Vi har denne gang ladet en advokat gennemgå kontrakten med arkitektfirmaet. Udbudsmaterialet blev lavet (fx var Klaus og jeg på en utrolig interessant tur til Øland sammen med arkitekterne) og her for 10 dage siden forelå så tilbuddene fra de indbudte håndværkere. Gudskelov holdt det laveste tilbud på gulventreprisen sig netop under det budgetterede. Nu står kun – inden fliserne kan bestilles – tilbage at tage stilling til farvefordelingen mellem fliserne. Arkitekterne regner fortsat med, at vi kan genåbne medio august.
Den anden store sag har været forsøget på at oprette en ny valgmenighed i København og denne eventuelle valgmenigheds ønske om at kunne bruge Immanuelskirken. Først var det rygter, så kom der pr. brev en mere formel forespørgsel ang. samarbejde og evt. leje af kirken. Så var der besøg i kirken ved en gudstjeneste. Jeg lovede at bringe forespørgslen frem på dette årsmøde. Her den 13. marts fik jeg en mail om, at forespørgslen er trukket tilbage. Vi og Immanuelskirken er ikke længere en aktuel mulighed. Sagen har fremkaldt en del drøftelser i rådet af menighedens situation og fremtid, men der har været enighed om, at vi ikke ville presses til en stillingtagen. Nu kan vi koncentrere os om vores egen dagsorden.
Ved Fjordbanks konkurs skiftede vi til Nordea, således at vi i dag både anvender Danske Bank og Nordea. Vi har naturligvis gjort krav gældende(det drejer sig om et begrænset beløb) i konkursboet, men den sag er slet ikke afsluttet.
Ved sidste årsmøde fortalte Arne Hentze om vores møder ang. menighedens situation og fremtid, en af deltagerne i mødet var Jakob Kvist, det var ham der brugte udtrykket at være kirke ”uden crab”, det betyder i min fortolkning, at man godt vil gøre opmærksom på, at man er her, men man vil ikke se på mennesker som kunder, der skal, undskyld udtrykket, ”lokkes til at komme i butikken”. Vi er glade, hvis nogle vil dele evangeliets glæde med lige netop os, og vi vil gerne fortælle om og vise, hvem vi er, men ikke skabe ”kant” til andre, hvor der ingen kant er. Vi vil være sikre på, at der er kvalitet i det vi gør – at vi selv kan stå inde for det, vi foretager os. ”Uden crab” er den måde vi i rådet ser menigheden og dens gudstjeneste på nu og i fremtiden.
Vi lovede ved sidste årsmøde nye initiativer, vi får nu kirkekaffe efter alle gudstjenester, det får folk til at blive lidt længere og til at tale sammen – hvor præcist i kirken det skal ske, snakker vi stadig om. Der er korsang hver gang der gudstjeneste i Immanuelskirken, deltagerantallet varierer, men jeg ved, at deltagerne er glade for at synge i koret, det tager som bekendt tid inden mund- til ørevejen virker. Det er en opløftende erfaring at blive lidt længere tid i kirken, snakke med nye og gamle deltagere i gudstjenesten og så høre koret begynde at øve. Koret fortsætter her i foråret ved nogle af gudstjenesterne i Vartov. Tak Jørgen Ernst for din indsats også her.
Til efteråret fortsætter samarbejdet med Frederiksberg Kirkelige Voksenundervisning med et par arrangementer i Immanuelskirken, vi har forskellige forfattere i kikkerten, programmet skal først være færdigt lige inden sommerferien. Der er ligeledes taget kontakt til Kunstgalleriet på Vodroffsvej med henblik på et samarbejde, evt. via Sejer Andersen, som vi kender fra kirken. Vi vil i det hele taget gerne gøre opmærksom på, at vores kirke er på Forhåbningsholm Allé. Kvarteret er under forandring og her bor nu mange yngre, kulturelt interesserede mennesker. Der vil derfor også komme mere markering af, hvem vi er i udhængningsskabene. Men igen, det afgørende er ”uden crab”.
Lilly Wiberg, Jesper Troels Jensen og jeg er på valg, Lilly har desværre valgt at træde ud af rådet, mens Jesper og jeg genopstiller. Benedicte Hvidt Breengaard har sagt ja til at stille op til valget som nyt rådsmedlem og Line Andersen og Ellen Wulff vil godt være suppleanter, det anbefaler vi fra rådets side.
Det går alt sammen ikke uden samarbejde. I og udenfor rådet er der mange der yder en indsats, synligt og usynligt, og som vi ikke altid husker at takke. Hvis jeg skulle fx lave en liste over, hvad Svend R. og Klaus S. laver i kirken eller hvad Lilly har gjort, ville denne blive lang. Tak til jer alle.
Venskabet med Vartov Valgmenighed er en forudsætning for vores arbejde. Vi er taknemmelige over at det får lov at fortsætte også på den kommende tur til Georgien.
Næste år er vi, den 8. og 9. juni, sammen med Vartov værter ved årsmødet for Foreningen af grundtvigske Valg-og Frimenigheder. Vi er i planlægningsgruppen langt med programmet, der involverer både Immanuelskirken, Vartov kirke, Borups Højskole og Kanalbådene. Temaet bliver:” Hvad er et fællesskab i dag?”. Klaus S. er indkvarteringschef. I kommer til at høre nærmere.
Vi har stadig en usædvanlig høj deltagelse ved gudstjenester, studiekredse, menighedsmøder osv., Niels Grønkjærs prædikener og Jørgen Ernst Hansens spil er ”uden crab”, der er al mulig god grund til at takke dem. Det være hermed gjort.
Vi ville, sagde vi ved forrige årsmøde, prøve at skaffe 5-10 nye medlemmer om året de næste tre år, første del er lykkedes, selv om det nok kun i begrænset omfang skyldes rådets indsats. Jeg ser alligevel med fortrøstning frem mod det kommende år.

Jens Hestbech