Kære medlemmer af Københavns Valgmenighed

Vi holder menighedsmøde i Immanuelskirken den 15. feb.2026 kl. 11.30 – dvs. efter gudstjenesten. Emnet er kirkepladsen.

Vi har alle set og mange har også udtrykt, at der er et presserende behov for både udskiftning af rækværket omkring kirkepladsen og for renovering af selve pladsen.

Efter aftale med Doris O.  gik Jesper Troels J., Klaus Skovsted og Jens Hestbech i gang med at undersøge forskellige løsningsmuligheder. Det stod fra begyndelsen klart, at menigheden ikke selv ville kunne finansiere hverken renovering eller en egentlig fornyelse af kirkepladsen og brugen af den. Der er altså behov for fondsstøtte.

Nu er der udarbejdet et projektforslag, der kan fungere som grundlag for fondsansøgninger.

Forslaget er blevet til efter møder mellem initiativgruppen og Morten G. Svensson fra Niels Lützen Landskabsarkitekter (der fx har renoveret Vartovs gård).

På menighedsmødet vil forslaget blive præsenteret af landskabsarkitekt Morten G. S. og initiativgruppen. Derefter er der mulighed for både spørgsmål og diskussion.

Med ønsker om et Godt Nytår

Doris O.