- s.e.påske: Joh 14,1-11 (Vartov, 26.4.26)
Stor kunst skal man bruge lang tid på at forstå. Det gælder nogle gange også mindre kunst, fx den tegnefilm, animationsfilm hedder det vist, der hedder ”Rick and Morty”. Det er en meget kompliceret serie, og man må se mange afsnit, før man begynder at forstå bare lidt. Serien foregår i et univers med et uendeligt antal tidslinjer. Tanken er, hvis jeg forstår det rigtigt, at hver tidslinje er en måde, som virkeligheden kan udvikle sig på. Man kan fx forestille sig en tidslinje, hvor Trump var blevet valgt til sin anden periode i 2020. Så havde verden set anderledes ud i dag. En anden tidslinje ville så være, hvis han ikke var blevet valgt i 2024, så ville alt også været helt anderledes. Og sådan er der et uendeligt antal tidslinjer, så alle muligheder findes i en eller anden tidslinje.
Blot for at illustrere, hvor kompliceret – og skørt – det er i tegneserien, så findes der en tidslinje, hvor alt er nøjagtigt som i den verden, vi kender. Blot udtaler man parmesan på en anden måde: parmeeesan.
Nu handler serien så om, at de to hovedpersoner, som er hhv. morfar og barnebarn, kan rejse rundt mellem tidslinjerne – og nogle af dem er meget mærkelige. Morfaderen er vistnok på en desperat jagt efter den tidslinje, hvor hans kone ikke døde, og han ikke blev en gammel sur knark, for den må jo findes.
Ja, det er fuldstændigt fjollet og forvirrende, men det er også lidt forfærdende, for det er en komisk illustration af, hvor svimlende vores tilværelse er, når man tænker efter. Alting kunne altid have været helt anderledes. Hvad der bliver ens tidslinje eller ens vej gennem livet, hvad der bliver sandheden i det liv, vi lever, ja, hvad der bliver selve vores liv, afgøres i skæbnesvangre øjeblikke, der har det ene eller andet livsforløb til følge. Det er let at forfærdes.
”Jeres hjerter skal ikke forfærdes,” siger Jesus. Mon ikke der skal holdes mange taler til konfirmanderne i dag, hvor forældre og bedsteforældre gerne ville kunne sige det til konfirmanden. ”Dit hjerte skal ikke forfærdes.” Men det er svært at sige, for ingen ved, hvad jeres liv vil bringe. Også jeres livsforløb vil blive afgjort i skæbnesvangre øjeblikke. Når noget sker, der kan ændre alting og sætte en ny retning for tilværelsen. Det kan være et tilfælde, der kommer til at bestemme alt. Et uopmærksomt øjeblik i trafikken kan ændre ens liv for altid. Den skoleklasse, man tilfældigvis kommer i, får betydning årtier ud i fremtiden. Det nummer, man trækker til session, kan afgøre ens liv. Man kan forudse, hvad der er bedst.
Tilfældene har man ikke kontrol over, uanset hvor afgørende de er. Det har man over de beslutninger, som man skal træffe, men man ikke kan overskue konsekvenserne. Også det er skæbnesvangert. Skal man tage på efterskole? Hvilken efterskole skal man tage på? Måske kan man få sit livs bedste ven, hvis man vælger den rigtige. Uddannelses- og karrierevalg er på samme måde. Jeg stod engang med to jobtilbud på hånden. Det ene var et præsteembede. Havde jeg valgt det, havde jeg helt sikkert ikke stået her i dag. Mine børn havde formentlig heller ikke været, hvor de er i dag. Ville det have været bedre for dem? Man kan ikke sige det.
Og så er der de øjeblikke, som man først bagefter kan se, har været skæbnesvangre. Måske først år efter kommer man i tanker om, at ens liv kunne have været helt anderledes. Hvis man havde haft mod til at tage hendes hånd dengang, hvor der var mulighed for det, hvad var der så sket? Hvor og hvem havde man været i dag? Havde det været bedre? Man kan ikke vide det.
Det er på en gang tilværelsens ulidelige lethed og ubærlige tyngde. Sandheden, vejen, ja livet selv, bestemmes i skæbnesvangre øjeblikke. Det kan man forfærdes over.
”Jeres hjerte skal ikke forfærdes,” siger Jesus i teksten i dag og fortsætter: ”Tro på Gud og tro på mig.” Senere siger han: ”Jeg er sandheden, vejen og livet”. På en konfirmationsdag som denne ville man gerne kunne sige, at det giver tryghed i alle skæbnesvangre øjeblikke. ”Tro på Gud og tro på Jesus”. Hvis man bare kunne sige til jer unge mennesker og til alle os andre, at blot man følger sandheden, vejen og livet i Jesus, da vil alle skæbnesvangre øjeblikke falde ud på bedst mulige måde. Men det kan man selvfølgelig ikke. Jesus er ikke vejen til hvad som helst, Han viser ikke den rigtige vej. Han er heller ikke sandheden om hvad som helst. Han er ikke sandheden om de bedste valg. Og selv om han er livet, garanterer han ikke et let og lidelsesfrit liv. Sådan er han ikke vejen, sandheden og livet.
Men han er vejen, sandheden og livet, forklarer han Thomas i evangelieteksten. Han er vejen – til faderen. Han er sandheden – om faderen. Og han er livet – hos faderen. Han er det i sit eget liv, der for en ydre betragtning fører til fiasko og nederlag og døden på et kors. For derigennem viser han, at selv et liv, der ender i korsfæstelse, er omfattet af Guds kærlighed, som viser sig påskemorgen, da hans grav var tom. Hans liv er vejen, sandheden og livet, for i det giver Gud sig til kende, når livet vinder over døden.
Hans liv er vejen, sandheden og livet. Så er alle vores liv det ikke. Vores liv er bestemt af uendeligt mange skæbnesvangre øjeblikke og kan føre uendeligt mange steder hen, og ingen af dem er vejen, sandheden og livet, for de kunne altid have været anderledes og de kan til enhver tid blive anderledes. For der er uendeligt mange tidslinjer eller livsforløb mulige for os.
Vi er ikke vejen, sandheden og livet, men vi får vejen, sandheden og livet ved at tilhøre ham, der er det. Ingen tidslinje eller intet livsforløb kan føre bort fra det, uanset hvordan skæbnesvangre øjeblikke falder ud, for da vi blev døbt blev, der tegnet et kors for vores pande til vidnesbyrd om, at vi skal tilhøre den korsfæstede Herre Jesus Kristus.
”Jeres hjerte skal ikke forfærdes,” siger Jesus i dag, og vi kan gøre hans ord til vores, for når han er vejen, sandheden og livet, og vi tilhører ham, kan de skæbnesvangre øjeblikke ikke føre os bort fra, at også vi er omfattet af Guds kærlighed, at Gud også giver sig til kende i vores liv. Det betyder ikke, at alle de store beslutninger bliver lettere at træffe. Det betyder ikke, at alle tilfældighederne får færre konsekvenser, men det betyder, at uanset hvilke liv de resulterer i, er det inden for Guds kærlighed. Og ethvert liv, der er omsluttet af Guds kærlighed, har evig mening og uendelig værdi.
”Jeres hjerte skal ikke forfærdes,” kan vi sige til konfirmanderne, for vejen, sandheden og livet kommer ikke fra jer. Det er givet jer, så I kan leve deri og aldrig falde ud deraf, men altid vide, at Guds kærlighed, der gav sig til kende i Jesu opstandelse fra de døde, også omfatter jer. Så skal I ikke forfærdes over de skæbnesvangre øjeblikke, for de findes inden for vejen, sandheden og livet, som ikke kommer fra os, men er givet til os.
”Jeres hjerte skal ikke forfærdes,” siger Jesus til jer konfirmander og til os alle.
DDS 402 – 7 – 481 — 479 – 674 – 321 – 218