Gennem hele forfatterskabet findes en spænding mellem den kunstneriske afsondring og den mellemmenneskelige trivialitet, mellem længsel og nærvær.

Knausgård jagter mening, men den er svær at finde. I foredraget vil Hans Nørkjær, sognepræst ved Aarhus Domkirke, særligt være på sporet af de religiøse og eksistentielle tråde, der løber gennem Knausgårds værker.

Og han kommer både op i metafysikkens højder og ned i det sjælelige dyb, ligesom Hans Nørkjær også eftersøger Knausgårds forhold til den kristendom, han ikke tror på.

Menighedsmødet finder sted den 2. marts i menighedssalen i Vartov. Mødet begynder kl. 19.30