Kirkeåret har rytme, gentagelser, der jo ældre vi bliver, stærkere og stærkere minder os om, at det, der var, stadig er. Samtidig tændes håbet i os om, at det også fortsat vil være sådan.
Det vidste Grundtvig naturligvis godt. Han har ”en teori” – som hænger sammen med hans menneskeopfattelse – om at poesi, historie/mytologi via ”det levende ord” kan aktualiseres og således bringes til at virke. At den kollektive erindring kan og skal gøres nutidig. Blandt andet for at det skal ske skriver han de mange mytologiske og historiske sange og derfor lægger han så stor vægt på gudstjenesten, sakramenterne og fortællingen.
Grundtvig er i virkeligheden tidligt ude. Ægyptologen Jan Assmann har ikke læst Grundtvig, men han har i de sidste 20 år udviklet en videnskabelig teori om hvordan kollektiv eller kulturel erindring dannes, altså hvordan en gruppe – ikke blot et individ – kan overlevere sin erindring. En social gruppe, fx en menighed definerer sig primært gennem bearbejdelse af en fælles fortid som hele tiden fortolkes og omtolkes og dermed fastholdes som fælles. Hovedeksemplet er jødedommen og særligt 5. Mosebog med al dens lovstof. Her finder Assmann svaret på hvordan jødedommen har overlevet til i dag, den lægger nemlig ekstrem stor vægt på den kollektive eller kulturelle erindring. Hvis den kollektive hukommelse skal bevares må man yde en aktiv indsats for at skabe rammer og former for at traditionen kan udfolde sig. Erindringen videregives, siger Assmann, i formaliseret form via bestemte teknikker(fx ritualer, gentagelser, udenadslære, undervisning). Vores egen erindring strækker sig via forældre og bedsteforældre max. 100 år tilbage. Den kulturelle erindring kan derimod strække sig over årtusinder. Episoder, myter, billeder, store historier, sagaer og legender, kan bliver genaktiveret i menneskers bevidsthed. Dette er Assmanns hovedforklaring på, hvorfor vi ikke blot kan tale om erindring som et socialt eller biologisk fænomen, men også som et kulturelt. Den kulturelle erindring er det der gør det muligt at sige ”vi”, at vi opfatter os som en menighed, som et folk. Den kollektive erindring også kan skabe vold mod anderledes tænkende. Det er historien fyldt med eksempler på. Ligesom den er fyldt med eksempler på at den fælles erindring kan hæmme og forhindre vold.
Adventstiden minder os om, at gudsriget altid er noget vi er på vej til – aldrig noget vi besidder
Vores historie som Københavns Valgmenighed skal fejres i 2015. Præcist hvornår og hvordan er endnu ikke bestemt. Menigheden er stiftet den 9. Juni 1890, anerkendt som sådan den 4. December 1890 og den første gudstjeneste fandt sted den 28.december samme år.
Vi i rådet hører gerne forslag til hvordan vi fejrer fødselsdagen.
I år er der igen juleaftensgudstjeneste allerede kl. 13.30 i Immanuelskirken, forhåbentlig bliver vi mange.
Årsmødet 2015 finder sted torsdag den 19. Marts.
BIDRAG OG GAVER
Husk, at hvis I vil være sikre på at opnå skattefradraget for medlemsbidrag og gaver indbetalt i 2014, er det klogt at indbetale i god tid inden jul. Vi har oplevet, at indbetalinger i slutningen af december af banken registreres som indbetalt i januar. Medlemmer, der har afgivet forpligtelseserklæring, skal betale det beløb, de har forpligtet sig til. Men I kan godt give gaver derudover på samme vilkår som andre gavegivere.
Har I spørgsmål angående ovenstående, så ring til forretningsføreren Per Lund-Hansen 44474727/20684727
Vi i rådet siger tak for det gamle kirkeår, for trofast deltagelse i gudstjenester og ved møder. Vi ønsker alle en god adventstid og en glædelig jul.
Jens Hestbech