Prædikener
Attende søndag efter trinitatis
Joh 15,1-11 Forvandling fra gammelt til nyt er jeg kaldet til at berette. / Guder, støt mig deri – thi mit kald har I jo forvandlet – / og lad mit digt nå i havn fra verdensskabelsestider / i ubrudt sang, til det når den dag, der er vores egen. Sådan begynder Ovid sit...
Syttende søndag efter trinitatis
Mark 2,14-22 ”Lad os tale om tro” hedder et projekt, som forskellige kirkelige organisationer er gået sammen om. Resultatet er en række videoer, som kan ses på hjemmesiden med samme navn www.ladostaleomtro.dk. De består af samtaler mellem to ukendte eller kendte...
Sekstende søndag efter trinitatis
Joh 11,19-45 De allerførste kristne var jøder. Født og opdraget i troen på den gammeltestamentlige Gud. For drengenes vedkommende omskåret som tegn på, at de tilhørte det udvalgte folk. De levede efter jødiske traditioner og var rundet af jødisk kultur. Men hurtigt...
Femtende søndag efter trinitatis
Luk 10,38-42 Vi slutter festivalen Himmelblå i dag på Grundtvigs fødselsdag. Den forløber som bekendt fra hans dødsdag d. 2. september til fødselsdage d. 8. september. I dag kunne han være fyldt 241 år. Festivalen har budt på samtaler, debatter, foredrag, koncerter og...
Trettende søndag efter trinitatis
Matt 20,20-28 Folkenes fyrster undertrykker dem, og stormændene misbruger deres magt over dem, står der i teksten. Man kunne sige: Magthaverne undertrykker dem og de rige misbruger dem. Så er det tidløst. Det kan være, at Jesus og evangelisterne har tænkt på konger og...
Tolvte søndag efter trinitatis
Matt 12,31-42 Vi synger glade salmer i dag. Primært salmer med tunger. Salmetunger, tunger af ild, der optændes af Helligånden til prædiken mild. Vi synger om læber og munde, der i kraft af Guds ånd får nyt liv. Om kroppe, der skal blive nye fra top til tå, når ånden...
Ellevte søndag efter trinitatis
Luk 7,36-50 Hvad skal man kalde kvinden, som vi hører om i Lukas’ fortælling om sammenkomsten i Simon, farisæerens hus? Hun levede i synd i den by, hedder det i oversættelsen. I den græske tekst står der bare, at hun i den by var synder. Synderinde, hed det i den...
Tiende søndag efter trinitatis
Matt 11,18-24 Ferien er forbi. Vi kan komme i kirke igen i vores egen kirke, og høre Jesu ord om virkeligheden, om hvad det virkelige er. For vi har været lidt borte fra den, virkeligheden, her i feriemåneden. Men nu er det slut. Pligterne kalder. Man skal hjem fra...
Femte søndag efter trinitatis
Matt 16,13-26 Hovedhjørnestenen, den sten jeg læste om for alteret, er en grundsten. Den sten, som hele huset hviler på, som får det til at stå sikkert og stabilt. Den er fundamentet. En slags sokkel. Soklen holder huset oppe. Soklen er den sikre og stabile grund....
Fjerde søndag efter trinitatis
Matt 5,43-48 En af de romaner, der går for at være en af de bedste bøger overhovedet, er den spanske fortælling om den sindrige ridder Don Quixote fra begyndelsen af 1600-tallet. Romanen handler om den høje og ranglede Don Quixote de la Mancha, der drager ud på...
Tredje søndag efter trinitatis
Luk 15,11-32 Lignelsen om den fortabte søn er en af vores kulturs grundlæggende fortællinger. Motivet om en søn, der vender hjem efter at have formøblet sin arv, går igen i en lang række værker. Man møder det i billedkunst, litteratur, film, skuespil og meget andet....
Anden søndag efter trinitatis
Luk 14,25-35 Vi er gået ind i trinitatis-tiden. Den lange tid hen over sommer og efterår fra pinse til den sidste søndag i kirkeåret Herefter begynder det forfra med advent. Adventstidens forventning afløses af julens glæde over barnet, der er født os. Sønnen, der er...
Første søndag efter trinitatis
Luk 12,13-21 Sproget er værens hus, har en filosof vist engang sagt. Eller noget i den retning. Og det lyder jo rigtigt nok. Sproget er det sted, hvor man har hjemme. Men det er et særligt hus, for man kan ikke komme ud af det. Så man kan vel lige så godt sige, at det...
Anden pinsedag
Joh 6,44-51 ”Ingen kan komme til mig, hvis ikke Faderen, som har sendt mig, drager ham,” siger Jesus i teksten fra Johannesevangeliet. Hvad han præcist mener, kan diskuteres, men en ting et tydelig: Man kan ikke selv tage æren, hvis man kommer til Jesus. Kommer man...
Pinsedag
Joh 14,15-21 Digteren Rainer Marie Rilke var en stor dyreven. Et af hans mest kendte digte handler om en panter, der går rundt og rundt i sit bur og med sit blik får digteren til at erkende, at han må ændre sit liv. Et andet af hans kendte værker er Duinoelegierne,...
Sjette søndag efter påske
Joh 17,20-26 Jesus tager afsked. I dag som i de foregående søndage er evangelieteksten taget fra den del af Johannesevangeliet, der kaldes afskedstalen. Efter at have vasket disciplenes fødder holder Jesus en lang tale. Vi kalder den afskedstalen, for det er...
Kristi Himmelfarts dag
Luk 24,46-53 ”Digtere også de åndelige/må være af denne verden.” Det er den tyske digter Friedrich Hölderlin, der siger sådan og refererer utvivlsomt til sig selv, for han er om nogen en åndelig digter. Han er den mest tyske af alle tyskere, og han er meget vanskelig...
Tredje søndag efter påske
Joh 14,1-11 I fredags var jeg til en meget fin fest. Jeg skulle holde en stor tale for min yndlingskunstner, Marina Abramovic, som skulle have en fornem pris. Jeg havde glædet mig meget. Faktisk i flere år, for festen blev aflyst sidste år, da kunstneren blev...
Anden søndag efter påske
Joh 10,22-30 Jesus er den gode hyrde. Når han kalder, kommer hans får. De kender hans stemme, for han kalder dem ved navn. De ved, at de bliver kaldet, når de hører deres navn. Får, der ikke tilhører hyrdens hjord, kender ikke hans stemme. Hyrden kalder dem ikke ved...
Første søndag efter påske
Joh 21,15-19 Signaturen, underskriften er næsten forsvundet, har jeg bemærket. Når man skal underskrive noget, skal man ikke længere skrive under. Man skal som regel finde sin i-phone frem og dokumentere, hvem man er ved hjælp af sit fingeraftryk. Måske kan man...
Anden påskedag
Joh 20,1-18 Igen hører vi evangeliet ifølge Johannes. Det åndelige evangelium, der er interesseret i kroppen. Igen fødderne, som ved fodvaskningen skærtorsdag. Nu er det Jesu fødder. Dem vil Maria gerne røre ved. ”Hold mig ikke tilbage”, svarer Jesus i oversættelsen,...
Påskedag
Matt 28,1-8 Kristus er opstanden! Ja, han er sandelig opstanden! Med dette jubelråb hilser kristne verden over hinanden i dag. Nu er det højtid. Vores salmer er glædessalmer. Vores måltid er et festmåltid. Vores bønner er takkebønner. For nu skete det, som man ikke...
Langfredag
Joh 19,17-37 ”Det er alt, hvad jeg har at sige. Vagt, jeg er klar.” På internettet findes en officiel side for kriminalforsorgen i Texas, som bl.a. driver fængslerne. Under den findes en side med mere bizarre oplysninger. Information om dødsgangen hedder den. Og her...
Skærtorsdag
Joh 13,1-15 Johannesevangeliet går for at være det åndelige evangelium. Det har ørnen som symbol, der flyver højt over jorden og kan se alting i et himmelsk perspektiv. De tre andre evangelier er symboliseret ved hhv. en okse (Matthæus), en løve (Markus) og et...
Palmesøndag
Joh 12,1-16 Der er mange dufte i Johannesevangeliet. Flere end i de andre evangelier. I kapitlet før dette har man hørt om Lazarus, der blev opvakt fra de døde efter at have ligget i graven i tre dage. Hans stinker allerede, sagde hans søster, den praktiske Martha,...
Mariæ bebudelses dag
Luk 1,46-55 Magnificat kaldes evangelieteksten i henhold til dens begyndelsesord i den latinske oversættelse. Marias lovsang hedder den på dansk, eller Mariæ lovsang, hvis man gerne vil vise, at man kan lidt latin. I Lukasevangeliet bryder den unge kvinde ud i denne...
Midfaste søndag
Joh 6,24-35 En af verdenslitteraturens mest kendte tekster handler om en gruppe mænd, der mødes dagen derpå. Dagen i forvejen har fejret deres ven, der har vundet en konkurrence. Hovederne er tunge, og de har ikke lyst til at drikke mere. I stedet vil de fordrive...
Tredje søndag i fasten
Joh 8,42-51 I William Shakespeares drama Købmanden fra Venedig optræder jøden Shylock. Han er for så vidt hovedperson i stykket, i hvert fald i den forstand at det er hans figur, man husker. Shylock er pengeudlåner, og Shakespeare så ligesom mange af hans samtidige...
Anden søndag i fasten
Mark 9,14-29 Skulle man udvælge sig et enkelt vers fra hele Bibelen som sit yndlingsvers, som det vers man kunne have med sig livet igennem og finde frem fra sin hukommelse, når man har brug for at høre noget eller sige noget, der ikke kommer fra en selv, så kunne man...
Første søndag i fasten
Luk 22,24-32 Historien om Kain og Abel, som vi hørte for alteret, er en af verdenslitteraturen mest kendte og mest uhyggelige tekster. Den er på alle måder en forstemmende og foruroligende fortælling, som hverken giver grund til at stole på Gud eller mennesker....
Fastelavns søndag
Luk 18,31-43 En af mine første store læseoplevelser var en læselet-bogserie om en pige ved navn Djil. Det må have været i de første skoleår, for jeg kan huske glæden ved overhovedet at læse. At bogstaverne på papiret kunne blive til ord, der blev til billeder og...
Søndag seksagesima
Mark 4,26-32 En af filosofihistoriens klassiske scener handler om en mand i slåbrok, der sidder ved sin kamin og filosoferer. Mere klassisk kan det jo ikke blive, og man ser det for sig: Manden, behageligt påklædt ved den buldrende ild, der nu skal til at tænke sig...
Søndag septuagesima
Matt.20,1-16 Doris Ottesen Det drejer sig om livsmod. Det drejer sig ikke alene om at bevare livsmodet, at holde modet oppe, hvilket jo, som tiden går og årene hober sig op bag én, kan være svært nok. Men det drejer sig om at udvise mod i den konkrete situation – hvad...
Sidste søndag efter helligtrekonger
Joh 12,23-33 Teksterne i Det Nye Testamente er helt sikkert de tekster i verden, der er blevet læst grundigst. Der er bogstaveligt talt ikke et ord eller for den sags skyld et bogstav, som ikke er blevet gransket og diskuteret. Selv om man har brugt det meste af sit...
Anden søndag efter helligtrekonger
Joh 4,5-26 Jesus sidder alene ved en brønd. Det er ikke et uskyldigt sted. Der sker ting og sager ved brønde. Vi ved det fra historien om stamfaderen Isak, der traf sin Rebekka ved en brønd. Rebekka blev moder til Jakob, der også mødte sin Rakel ved en brønd. Det er...
1.s.e.H3K
Mark 10,13-16 Helligtrekongers søndag falder mellem den anden og den sjette januar. Eftersom der ikke er nogen søndag i den periode i år, går vi direkte fra julen ind i epifanitiden. Fra i dag indtil 70 dage før påske, handler teksterne om, at den Jesus, som blev født...
Nytårsdag
Matt 6,5-13 Det Herrens år 2023 er omme. Udtrykket Herrens år stammer selvfølgelig fra det enkle faktum, at årene tælles efter Herrens fødsel, så årene derefter regnes for at være Herrens år. Tiden er Herrens. Vi lever i Herrens tid. Men i folkemunde har udtrykket et...
Anden juledag
Matt 10,32-42 ”Forhærdede tidselgemytter, / så stive som torne og støtter, / hvi holder I eder så ranke / i stoltheds fordærvede tanke” – sådan sang vi i indledningssalmen i dag. Salmen der indleder den sidste julegudstjeneste i år, hvor vi igen overraskes over, at vi...
Juledag
Joh 1,1-14 Hvor skal man begynde, og hvor skal man ende? Hvor skal man begynde? Man skulle jo gerne begynde det rigtige sted ved begyndelsen, så det hele kommer med. Hvor skal man ende? Det skal jo ende det rigtige sted i afslutningen, så det hele er sagt. Hvor skal...
Juleaften
Luk 2,1-14 Fred til mennesker med Guds velbehag. Mon ikke alle børn, der går i skole, kan huske deres første skoledag? Mon ikke de fleste af de voksne også kan? Jeg kan godt. Man er spændt, om man nu kan passe ind i klassen og få nye kammerater. Måske har nogle af...
Tredje søndag i advent
Luk 1,67-80 Vigtige personer har underfulde fødsler. Det går igen gennem hele bibelhistorien. Når noget nyt skal ske og en stor person skal fødes, er det altid lige ved ikke at ske. Som Isak, der skulle føre slægten videre og blive far til Jakob, der fik navnet Israel...
Første søndag i advent
Luk 4,16-30 Alle børnene i kirken ønsker sig sikkert noget til jul. Når man er gammel og har fejret jul mange gange, ønsker man sig måske ikke så meget. Men børn ønsker sig gaver til jul og glæder sig til, at juleaften kommer, hvor de kan få det, som de har ønsket sig...
Sidste søndag i kirkeåret
Matt 25,31-46 “Verdensdommen,” kaldes den tekst, som vi lige har hørt, hvor alle folkeslag kaldes frem for kongen og skilles som får og bukke i to grupper en til venstre og en til højre. Således fældes dom over hele verden. ”It is not the end of the world”. “Det er...
Firetyvende søndag efter trinitatis
Matth 9,18-26 Et af kristendommens små mirakler med store konsekvenser findes i Det Nye Testamente. Det er ikke de mange beretninger om mirakuløse helbredelser, som findes i evangelierne. Men derimod det, at disse fortællinger findes i flere udgaver med forskellige...
Treogtyvende søndag efter trinitatis
Matt 22,15-22 ”Giv kejserens, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er” er et af dit mest citerede bibelsteder i dansk politik. Statsministre, kirkeministre og folketingsmedlemmer har citeret det gentagne gange og gjort det til grundlag for adskillelsen af religion og...
Alle helgens dag
Matt 5,1-12 CN Tower i Toronto, Canada er ca. 550 meter højt. Det var den højeste bygning i verden, da det blev bygget i 1976 og vedblev at være den højeste indtil 2007, da der blev bygget en skyskraber i Dubai. I CN Tower kan man tage elevatoren op til omtrent 450...
Enogtyvende søndag efter trinitatis
Joh 4,46-53 Digteren Inger Christensen er kendt for sin systemdigtning, der fungerer efter præcise matematiske principper med nøje udregnede antal bogstaver, stavelser og linjer. Man kan undre sig over, at det kan være så poetisk og samtidig så systematisk. Men det...
Nittende søndag efter trinitatis
Mark 2,1-12 Alle, der bruger sproget, og det er alle mennesker, kender til, at det kan være svært at sige noget uden at komme til at sige noget upassende. Så snart man begynder at udtrykke sig, har man sagt noget forkert, for sproget er aldrig neutralt. Sproget kan...
Attende søndag efter trinitatis
Matt 22,34-46 I Johann Wolfgang von Goethes store drama Faust er der i første del fra 1808 en scene, der foregår i en have. Marthas have er det. Her mødes hovedpersonen Heinrich Faust med sin elskede Margarete, som også omtales ved sit tyske kælenavn Gretchen. Det er...
Sekstende søndag efter trinitatis
Luk 7,11-17 Lektielæsningen fra alteret, tænker man, kan være en af de værste tekster i alterbogen. Men den er måske en af de bedste. I hvert fald poetisk. Sætningen ”Hvorfor var der knæ, der tog imod mig / og bryster jeg kunne die?” kan man ikke høre uden at få ondt...
Femtende søndag efter trinitatis
Matt 6,24-34 ”Det eneste, jeg kan være, er mig selv. Hvem det så end er!” Sådan skulle Bob Dylan have sagt og man kan tænke, at han ikke bare taler for sig selv, men alle mennesker. For det er jo netop opgaven som menneske: at blive sig selv og ingen anden. Men hvem...
Fjortende søndag efter trinitatis
Luk 17,11-19 Jeg så engang et TV-program om forældre og børn, børneopdragelse eller juletraditioner, jeg husker det ikke, for programmet var langt fra mindeværdigt, men en enkelt scene har bidt sig fast. En fader fortalte med en vis selvfølelse om en juleaften, hvor...
Trettende søndag efter trinitatis
Luk 10,23-37 Hvordan kan man sige noget nyt om denne tekst? Hvordan kan man overhovedet sige noget om den? Lignelsen om den barmhjertige samaritaner er en af de mest fundamentale tekster i vores kultur. Den er muligvis den mest kendte af alle bibeltekster. Formentlig...
Tolvte søndag efter trinitatis
Mark 7,31-37 Klaustrofobi er angsten for at være indelukket. Alle mennesker kender den i nogen grad. Ingen bryder sig om at være spærret inde. Men for nogle er selve tanken om ikke at kunne komme ud angstfremkaldende. De får åndenød og panikreaktioner, hvis de skal...
Ellevte søndag efter trinitatis
Luk 18,9-14 Når man læser denne tekst, kan man komme til at tænke på et af de mindre kendte ord i Bibelen. I Titusbrevet siger forfatteren ”Kretere lyver konstant, de er dyriske, griske og dovne”. Der er nemlig den finesse ved det udsagn, at det skulle stamme fra en...
Tiende søndag efter trinitatis
Luk 19,41-48 På dr.tv ligger i øjeblikket en serie, der hedder ”dansk fodbold til salg”. I den er der to historier. Den ene handler om stakkels Jammerbugt FC, der bliver opkøbt af en fantast fra Tyskland, som i løbet af to halve sæsoner kører den hæderkronede klub fra...
Niende søndag efter trinitatis
Luk 16,1-9 En af de filmscener, man kun behøver at få genfortalt for aldrig at glemme, stammer fra den svenske film Den enfoldige morder fra 1982. Selv hørte jeg om den i Niels Grønkjærs undervisning først i halvfemserne, og siden troede jeg, at jeg havde set filmen....
Tredje søndag efter trinitatis
Luk 15,1-10 Det er studentertalernes tid. Midaldrende mennesker, som undertegnede, ser de nyudsprungne studenters overvældende glæde som en kærkommen lejlighed til at dele ud af deres dyrekøbte erfaringer. Vi tror åbenbart, at studenterne har lyst til at bruge de...
Anden søndag efter trinitatis
Luk 14,16-24 Vi elsker vores alterbillede i Immanuelskirken og kan ikke tale nok om det. Med stolthed i stemmen fortæller vi de besøgende, at Niels Skovgaard malede det til os, selv om ingen af os var født, da han langt om længe blev færdig med det. Når man sidder i...
Første søndag efter trinitatis
Luk 16,19-31 Engang hørte jeg om en fransk encyklopædi. Den havde et opslag om enhjørningen. Det var en ret lang artikel om enhjørningens zoologi. Om hvordan den ser ud, hvad den spiser og hvor den lever. Det var også et afsnit om, hvad man skulle gøre, hvis man mødte...
Trinitatis
Joh 3,1-15 Nikodemus i dagens tekst har et elementært kendskab fødsler, ville man sige, hvis man skulle være meget positiv. Et voksent menneske kan ikke for anden gang komme ind i sin moders mave og blive født igen. Det er jo rigtigt. Fødslen kan ikke gentages. Den...
Anden pinsedag
Joh 3,16-21 ”Har du et lommetørklæde?”, blev den tysksprogede, men rumænsk fødte forfatter og Nobelprisvinder Herta Müller dagligt spurgt af sin moder, når hun gik af sted til skole i den lille landsby, hvor hun voksede op under Ceaucescus styre. I spørgsmålet lå der...
Pinsedag
Joh 14,22-31 På Kunsten i Aalborg, som en gang hed noget så prosaisk som Nordjyllands Kunstmuseum, hænger et kunstværk af kunstneren Jens Haaning. Eller måske er det et kunstværk. Det er der en tvist om. Værket er en ramme med et tomt lærred. Man behøver sådan set...
Kristi Himmelfart
Mark 16,14-20 I år er forestillingen om at sætte sig ved Guds højre hånd, som vi hørte den både for alteret og lige nu i evangelieteksten, særlig let at sætte billeder på. For det er en indsættelse, der er tale om. Navnlig i den gammeltestamentlige tekst beskrives den...
Femte søndag efter påske
Joh 16,23b-28 ”Jeg slipper dig ikke, før du velsigner mig,” siger Jakob i den gammeltestamentlige tekst om Jakobskampen, som jeg læste for alteret. ”Jeg slipper dig ikke, før du velsigner mig.” Han står i en overgang, hvor han gennem denne overgang bliver en anden....
Tredje søndag efter påske
Joh 16,16-22 Forventningens glæde er det største, skulle Søren Kierkegaard have sagt og have inviteret Regine Olsen i Det Kongelige Teater for at se Don Juan, men have taget hende med ud efter de første takter, for nu havde hun fået det bedste: Forventningens glæde....
Anden søndag efter påske
Joh 10,11-16 Får er sårbare, for de er klodsede og kluntede og ikke særligt kloge. En af de utallige børnetegneseriefilm, som jeg har set uendeligt mange gange, men ikke kan huske titlen på, handler om livet på en bondegård. Hvis jeg ellers husker filmens...
Første søndag efter påske
Joh 20,19-31 Maleren Caravaggio lavede omkring 1601-02 et uforglemmeligt billede af scenen med den opstandne Kristus og Thomas Didymos, som vi lige har hørt. Maleriet er af den type, at selv om man ikke kan genkalde det for sig selv, så vil man genkende det, når man...
Anden påskedag
Luk 24,13-35 Det er vist en ny mode blandt præster at sige, at man ikke er religiøs. Uden at bruge netop de ord har jeg selv sagt noget lignende. Men det er nu ikke noget nyt. Tidligere var det helt almindeligt at sige, at kristendom og religion udelukker hinanden....
Påskedag
Mark 16,1-8 Kristus er opstanden. Ja, han er sandelig opstanden. Fra gammel tid er det de kristnes hilsen påskemorgen. Det er påskens jubelråb. For den, der var død, er levende. Han er opstået. Han er her ikke. Alting er blevet nyt, for livet vandt over døden. Og det...
Langfredag
Mark 15,20-39 I dag fejrer kristne kirker verden over frelserens død. Ikke alene hans død; hans lidelse på korset er fokus for opmærksomheden for alle kristne i dag. Siden hen er korset blevet det centrale symbol for kristendommen. Når kors og krucifiks optræder som...
Skærtorsdag
Matth. 26,17-30 Forfatteren Toni Morrison var den første afro-amerikaner til at modtage nobelprisen. I sin takketale i 1993 fortalte hun en historie om en gammel, blind kone, der gik for at have særlige evner til at se ud i fremtiden. I Morrisons gengivelse var...
Palmesøndag
Matt. 21,1-9 Performancekunst handler om nu. Det, der sker i performancen, er virkeligt i det øjeblik, det sker. Derfor er performancekunstneren ét med sit værk. Der er ingen forskel på kunstneren og kunsten, for kunsten er der kun, mens kunstneren udfører den....
Mariæ bebudelse
Luk. 1,26-38 Man skal ikke fortælle om sine drømme, for pludselig har man afsløret sine inderste ønsker og dybeste behov. For de kan komme til udtryk i drømme, uden at man aner det. I drømme kan alt ske. Almindelige love og regler er ophævet. Steder kan flyde sammen,...
Midfaste søndag
Joh 6,1-15 Menneskeskaren flokkes om Jesus. Han har bespist dem på mirakuløs vis, og nu er de mætte og glade og vil samles om ham, der har gjort dem godt. De vil ham noget. De vil gribe ham og gøre ham til konge. Sådan reagerer de i flok, efter at deres behov er...
Tredje søndag i fasten
Luk 11,14-28 Det bliver i stigende grad vanskeligt at have med Jesu dæmonuddrivelser at gøre. Jo mere opmærksom på diskrimination og diversitet man bliver, jo sværere bliver de. Det må man sige selv på denne dag, hvor det er en del af landets kulturhistoriske...
Anden søndag i fasten
Matth 15,21-28 Denne tekst er den mest chokerende tekst i Det Nye Testamente. Det er principielt også chokerende, at Jesus Kristus lider døden på korset langfredag. Og det er vel endnu mere chokerende, at graven er tom påskedag. Disciplene og kvinderne ved graven...
Første søndag i fasten
Matth 4,1-11 Ånden fører Jesus ud i ørkenen for at fristes af djævelen. Djævelen er efter sigende en af de mest velbeskrevne personer i verdenslitteraturen. Men ingen tro, djævelen eksisterer. Dæmoner, onde engle og andre ondskabsfulde væsener har man tidligere anset...
Fastelavn
Matth 3,13-17 Der findes et amerikansk udtryk, der direkte oversat betyder ”at bringe retfærdigheden”. Som regel betyder det at slå nogen ihjel, når man bringer retfærdighed til vedkommende. Det er en såkaldt eufemisme for et politisk eller militært betinget drab....
Søndag seksagesima
Mark 4,1-20 John Keats er indbegrebet af en romantisk digter. Han blev født i England i 1795 og døde forarmet af tuberkulose i Rom i 1821. I løbet af sit 25-årige liv oplevede han ingen anerkendelse. Hans få bøger blev ikke solgt i mere end 200 eksemplarer. Da han...
Søndag septuagesima
Matt 20,1-16 Vingårdsejeren er hensynsløs. Han tager ingen hensyn til noget som helst eller nogen som helst. Han behandler alle ens, uanset hvem de er, og hvad de har gjort. Det tager han ikke hensyn til. Det er hans ret. Han kan gøre, som han vil, over for hvem han...
Tredje søndag efter helligtrekonger
Matt 8,1-13 I min barn- og ungdom, dvs. i gamle dage ifølge mine børn, var det sådan, at de ældre generationer lærte de yngre gode manerer. De voksne vidste, hvordan man opfører sig ordentligt, så de stod for opdragelsen. De lærte os blandt andet, at det var...
Anden søndag efter helligtrekonger
Joh 2,1-12 Måske er forvandlingen af vand til vin det mest kendte af Jesu mirakler. Man skal næppe høre historien mere end en enkelt gang for at kunne huske den resten af livet. Utallige er de mere og oftest mindre intelligente kommentarer om, hvor praktisk det ville...
Første søndag efter helligtrekonger
Luk 2,41-52 En scene fra en provinsby i Danmark: En tolvårig dreng er med sin moder i Sportmaster. Han skal have nye fodboldstøvler. Drengen er ikke i tvivl om, hvilke han foretrækker. Det er de nye, farvestrålende fra Nike, som spillerne i fjernsynet bruger. Flere...
Nytårsdag
Luk 2,21 ”Hvad er der i et navn?” spørger den nyforelskede Julie på balkonen, efter hun har mødt Romeo til aftenens maskebal. For Romeo er en Montague, og Julie hedder Capulet, og de to familier hader hinanden i den verden, der er inden for Veronas mure. Men det er jo...
Anden juledag
Matt 23,34-39 Vi har hørt om Jesus-barnets fødsel og om englenes sang til hyrderne på marken, hvor vi lærte, at hele menneskeheden i kraft af det sårbare og skrøbelige barn er forenet i Guds velbehag. Vi har hørt, hvordan netop dette, at Gud søn giver sig til syne i...
Juleaften
Luk 2,1-14 Et barn er født os. Små børn kan trylle, siger man ved børnegudstjenester i juletiden. For når et barn fødes, sker noget nyt. Barnet gør andre børn til noget, som de ikke var før. De bliver til storesøstre og storebrødre. Uden det lille barn ville de ikke...
Tredje søndag i advent
Matt 11,2-10 En engelsk historiker har ganske vist sagt, at historien er den ene forbandede ting efter den anden. Det er én måde at betragte det på. Og rigtigt er det jo, at mens man lever i historien, kan det være svært at få øje på en indre mening eller en indbygget...
Anden søndag i advent
Luk 21,25-36 Jeg interesserer mig lidt for jura. Selv om der på mange plan er meget jeg ikke forstår, og jeg ofte tænker, at retssystemet bliver helt misforstået. En retssag kan jo ikke afgøre, hvad der er rigtigt og forkert eller sandt og falsk i virkeligheden. For...
Første søndag i advent
Matt 21,1-9 I en amerikansk spændingsfilm fra omkring årtusindskiftet følger man en mand, der lider af en sjælden, men virkelig hukommelsesdefekt. Hans korttidshukommelse svigter. Tilstanden opstod i forbindelse med en ulykke, efter at hans kone var blevet dræbt. Han...
Sidste søndag i kirkeåret
Matt 11,25-30 Angiveligt står Fjodor Dostojevskij bag den kendte fortælling om en from mand, der efter et liv med op- og nedture kommer i himlen og møder Gud. Sammen tager de et kig på mandens livsforløb, der aftegner sig som fodspor i verden. I nogle perioder kan man...
Første søndag i advent
Matt 21,1-9 I en amerikansk spændingsfilm fra omkring årtusindskiftet følger man en mand, der lider af en sjælden, men virkelig hukommelsesdefekt. Hans korttidshukommelse svigter. Tilstanden opstod i forbindelse med en ulykke, efter at hans kone var blevet dræbt. Han...
Toogtyvende søndag efter trinitatis
Matth 18,1-14 Pelle i Martin Andersen Nexøs Pelle Erobreren har en 50 øre. Han værdsætter den højt. Den er begyndelsen på hans formue. Flere gange er han blevet fristet til at give den ud, men hver gang har han besindet sig. 50-øren vil han ikke af med. Hans kammerat,...
Alle helgens dag
Matt 5,13-16 Jesus beder os om at være jordens salt og verdens lys. Salt bevarer og konserverer. Før elektriciteten skulle man bruge salt for at holde råddenskaben væk. Lys lyser op. Før elektriciteten kom lys, når noget brændte. Uden lys lukker mørket sig om os. Vi...
20. søndag efter trinitatis
Matth 21,28-44 Som de fleste ved, bor jeg tæt på Rådhuspladsen. Jeg flyttede ind i Vartov for et par år siden. Det var en stor omvæltning fra det sovebyskvarter, jeg kom fra. Og det er stadig en daglig glæde at bo midt i byen. I begyndelsen, hvis jeg tidligt om...
Nittende søndag efter trinitatis
Joh 1,35-51 ”Hvem dér?” Således begynder Hamlet, Shakespeares mest kendte tragedie. Og det er spørgsmålet. For Hamlet, prins af Danmark, er stedt i den usalige situation, at han skal hævne mordet på sin fader, som han mener, at hans farbroder har begået for kort...
Attende søndag efter trinitatis
Joh 15,1-11 Hold fastere omkring mig Med dine runde arme Hold fast, mens dit hjerte Endnu har blod og varme Om lidt, saa er vi skilt ad Som bærrene på hækken Om lidt, er vi forsvunde Som boblerne i bækken Emil Aarestrups digt er fra 1838. Mon ikke den...
Syttende søndag efter trinitatis
Mark 2,14-22 P.G. Lindhardt var en af de fire store Århus-teologer. Han var den første professor i kirkehistorie ved Århus Universitet. En stilling han bestred i årene fra 1942 til 1980. Næsten alle årene var an ulønnet hjælpepræst ved Vor Frue kirke i Århus midtby,...
Sekstende søndag efter trinitatis
Joh 11,19-45 En mand er død. Det er Lazarus, Martha og Marias broder, der er død. På en måde er det det mindst ekstraordinære, man kan tænke sig, at et menneske dør. Egentlig er det det mest almindelige, man kan komme i tanker om. Alle dør. Alligevel er Lazarus’ død...
Femtende søndag efter trinitatis
Luk 10,38-42 En af indsigterne fra såkaldt poststrukturalistisk filosofi er, at modsætninger aldrig er ligestillede. I en struktur med to modsatte, vil den ene altid være den anden hierarkisk overordnet. Rask over for syg; voksen over for barn; ung over for gammel;...
Trettende søndag efter trinitatis
Matth 20,20-28 En mand fylder halvtreds år. Han er en højtbegavet, uddannet kemiker, og er klart overkvalificeret til sit job som gymnasielærer på en skole med uinteresserede og ugidelige elever og så dårlig løn, at han må tage et deltidsjob i en bilvask, hvilket...
Tolvte søndag efter trinitatis
Matt 12,31-42 Sin sidste prædiken dagen før sin død d. 2. september 1872 slutter Nikolai Frederik Severin Grundtvig således: ”Kun denne Tro paa Guds faderlige Miskundhed og Naade føder nødvendig den hjærtelige Taknemmelighed, hvoraf den sande Taksigelse udspringer og...
Ellevte søndag efter trinitatis
Luk 7,36-50 Da jeg boede på Nørrebro, var jeg en meget tidlig efterårsmorgen ude at gå med min datter på omtrent halvandet år. Med børn i den alder er man ofte af sted efter morgenbrød før så mange andre. På vejen ser jeg en kvinde, der tydeligvis ikke er stået...
Tiende søndag efter trinitatis
Matt 11,16-24 Blandt forskere i Det Nye Testamente er der en vittig vending, som på en gang udtrykker deres overmod og deres mindreværd. Man taler om at studere børnelege i Palæstina på Jesu tid, når man vil illustrere, hvor perifere emner man kan gøre til genstand...
Niende søndag efter trinitatis
Luk 18,1-8: Den uretfærdige dommer Jesu lignelser bereder gang på gang overraskelser. Lignelsen om den uretfærdige dommer, som Jesus selv kalder ham, undrer man sig over, hver gang man læser den. Sammenligner Jesus virkelig Gud med en uretfærdig dommer, der ikke...
Ottende søndag efter trinitatis
Matt 7,22-29: Huset på klippegrund/sandgrund Jeg fik en teori bekræftet, da jeg engang var på et seminar over to fulde dage om ubevidste fordomme. Min teori var, at mænd i lederstillinger er relativt høje. I hvert fald højere end mig. Det viste sig, at i USA er de i...
Anden søndag efter trinitatis
”Lad Andre klage over, at Tiden er ond; jeg klager over, at den er ussel; thi den er uden Lidenskab. Menneskenes Tanker ere tynde og skrøbelige som Kniplinger, de selv ynkværdige som Kniplings-Piger. Deres Hjertes Tanker ere for usle til at være syndige. For en Orm...
Første søndag efter trinitatis
Luk 12,13-21 Min forgænger i Vartov Jørgen Schultz skriver i sin uovertrufne, men sværttilgængelige bog ”Salmer året rundt” med salmeforslag til alle kirkeårets dage om denne første søndag efter trinitatis, hvor dagens tema om rigdom og materielle goder står så klart...
Trinitatis søndag
Matt 28,16-20 Jeg hørte engang om en parisisk psykoterapeut. Hun var tilhænger af den såkaldte lacanianske form for psykoterapi. Jacques Lacan udviklede i løbet af tresserne og halvfjerdserne en særlig udgave af Freuds psykologi, som er overordentligt kompliceret....
Anden pinsedag
Johannes Sløk skrev engang først i halvfemserne en klumme i en eller anden avis. Måske var det den lokale Århus Stiftstidende, som jeg til tider bladrede i under studietiden. Jeg citerer den efter hukommelse, for det var ikke et af hans store værker, og det er mig...
Pinsedag
Nu er det fuldkomment. Nu har Jesus fuldbragt sin gerning. Hvis julen er begyndelsen på Guds henvendelse til sin skabning ved at sende sin søn til jorden som et menneske. Og hvis påsken er afslutningen og fuldendelsen på Jesu virke, fordi han afslutter sin åbenbaring...
Kristi Himmelfarts dag
Luk 24,46-53 Blandt kirkeårets fester er Kristi Himmelfart lidt aparte. Den er i det hele taget lidt aparte, for den er fyldt med forestillinger og billeder, som det er svært at forholde sig til. Jesus bliver midt under velsignelsen hævet til himlen. En sky henter ham...
5.s.e.påske
Joh 17,1-11 En dag i radioen hørte jeg en diskussion om børn og deres trivsel. Der er, hvad man kan konstatere ved selvsyn, statistisk set mange børn og unge med ganske svære vanskeligheder af forskellig art. Det kaldes psykisk skrøbelighed med symptomer som...
Fjerde søndag efter påske
Joh 8,30-36 Sandheden skal gøre jer frie. Det er evangeliet i dag; og det er dommen i dag. Det er evangelium, for det er Jesus, der siger det. Han, der sidste søndag sagde, at han er sandheden, vejen og livet, siger nu, at sandheden skal gøre fri. Den sandhed, som han...
Anden søndag efter påske
Joh 10,22-30 Jeg er lige blevet færdig med den halvvejs selvbiografiske roman om en fordrukken litteraturanmelder og senere præst. Det er en forfaldshistorie. Hovedpersonen Kristian – efter forfatteren Kristian Ditlev Jensen – går til bunds. Præcist hvornår det...
Første søndag efter påske
Joh 21,15-19 I Aarhus i halvfemserne var der i bybusserne en reklame for et af byens spisehuse: Få en uforglemmelig bøf-oplevelse, står der på plakaten. Tænderne løb i vand, indtil man begyndte at overveje, om man faktisk ville få en bøf, eller det blot var...
Anden påskedag
Joh 20,1-18 Overgangssituationer er prekære situationer, derfor har de altid været religionernes speciale. Livets afgørende ændringer formidles af religiøse ritualer. Populært kan man sige, at det er, når en bliver til to, når to bliver til tre, når tre atter bliver...
Påskedag
Matt 28,1-8 Kristus er opstanden! Ja, han er sandelig opstanden! Det er alle kristnes jubel påskemorgen. Prædikenen burde stoppe der. Ingen ord har indhold nok kan leve op til den forkyndelse. Ingen formuleringer er omfattende nok til at rumme det budskab. Teologiske...
Langfredag
Joh 19,17-37 Langfredag er en alvorlig dag. En dag for eftertanke og refleksion. For i dag møder vi livets grundvilkår. Det er ikke en dag for vittigheder. Alligevel vil jeg indlede med en. Den passer til dagen. Dels fordi den ikke er morsom, dels fordi den indkapsler...
Skærtorsdag
Joh 13,1-15 Et af årets ikoniske billeder er fra præsident Macrons møde med Putin i Moskva. De fleste kan genkalde sig det. De to statsledere sidder alene for hver sin ende af et meget langt, overdrevent langt mødebord. Det ser absurd ud, for med den store afstand...
Palmesøndag
Joh 12,1-16 Magt kan være så mange ting. Men man er sjældent i tvivl, når nogle magtfulde udøver magt over magtesløse. Den magtfulde har muligheder for at realisere sine ønsker. Den magtesløse har ingen muligheder for det. Magten var engang samlet ret entydigt hos...
Mariæ bebudelse
Luk 1,56-55 Maria er et forbillede. I århundreder, ja knap to tusinde år har hun været ideal for kvinder. Den perfekte moder, der dydigt bliver gravid uden samkvem. Den perfekte kvinde, der lydigt bliver moder uden samtykke. Hun er det uopnåelige kvindelig ideal; den...
Midfaste søndag
Joh 6,24-35 ”Det er ikke det, det handler om!” Det er en bemærkning, man ganske ofte kan blive mødt med i en mere eller mindre ophidset diskussion, hvor man ellers mener at levere det afgørende argument for sit synspunkt. Så viser det sig, at samtalepartnere mener, at...
Tredje søndag i fasten
Joh 8,42-51 Et af de ord eller begreber, der er fulgt med woke-bølgen af identitetspolitik, er ”trigger-warning”. Nogle mener, at det kan være på sin plads med en advarsel, før man udsættes for tekster eller billeder, der kan virke stødende. Ligesom i TV-avisen, når...
Anden søndag i fasten
Mark 9,14-29 Når man skal prædike, har jeg lært, skal man gøre evangeliet nærværende og vedkommende for kirkegængerne. Man skal vise, hvordan det er aktuelt i den verden, vi lever i. Hvordan det taler ind i tiden og siger os noget i dag. Så kan man bruge kunst og...
Første søndag i fasten
Luk 22,24-32 Jeg er ikke så god til at lave billeder. Måske fordi jeg hverken er særlig musikalsk eller poetisk anlagt. Andre kan næsten ikke formulere sig om noget, før de griber til en metafor. Man kan så få dette og hint alvorlige emne forklaret gennem en olympisk...
Søndag seksagesima
Mark 4,26-32 Jeg har bemærket, at det er blevet almindelig konversation at spørge, om man har travlt. Som så mange andre af den slags indledende spørgsmål, er det nok ikke et rigtigt spørgsmål. Ligesom spørgsmålet, ”hvordan går det?” heller ikke for alvor er en...
Søndag septuagesima
Matt 25,14-30 Første gang jeg stødte på forkortelsen, SoMe, troede jeg, at det var et sarkastisk udtryk for de sociale medier som facebook, instagram, twitter. Det siger nok noget om mine engelskkundskaber, at jeg troede, det betød ”så mig”. Jeg regnede ud, at det...
Sidste søndag efter helligtrekonger
Joh 12,23-33 ”Nu skal denne verdens fyrste jages ud.” Sætningen kommer lidt abrupt i slutningen af den komplicerede og sammensatte tekst fra Johannesevangeliet. ”Nu fældes der dom over denne verden. Nu skal denne verdens fyrste jages ud.” Man ser en himmelske scene...
Fjerde søndag efter helligtrekonger
Matth 14,22-33 Jesus kommer vandrende på den oprørte sø til sine disciple, der sidder i dødsangst i båden og kæmper mod bølgerne. Han er skræmmende, som han kommer dér på vandet og er ved at gå forbi båden. Som altid, når mennesker møder det guddommelige, vækker det...
Tredje søndag efter helligtrekonger
Luk 17,5-10 Dele af bibelforskningen beskæftiger sig med, hvad der er de ældste lag i evangelierne. Det har gennem århundreder fået intens opmærksomhed, for derved mener man at kunne sige præcist, hvad Jesus selv sagde, og hvad evangelisterne har lagt ham i munden....
Anden søndag efter helligtrekonger
Joh 4,5-26 Det er en spændingsfyldt historie, vi hører om Jesus, da han ifølge Johannesevangeliet går gennem Samaria for at komme til Galilæa. Samaritanerne var en slags halv-jøder, der mente, at de havde ret til Mosebøgerne på lige fod med jøderne. De mente også, at...
Første søndag efter helligtrekonger
Mark 10,13-16 Der er en litterær tradition for at gå ud i skoven og finde sig selv. Et kendt eksempel er Henry David Thoreaus bog Walden fra 1854, som er baseret på et to år, to måneder og to dage langt ophold i skoven Walden Pound i Massachusetts. Thoreau byggede en...
Helligtrekongers søndag
Matth 2,1-12 Vi hørte en af de jødiske forventninger til de sidste tider i lektielæsningen for alteret. Til allersidst skal alle verdens folkeslag komme til Zion-bjerget i Jerusalem. Kongerne skal medbringe deres skatte og kostbarheder. De skal tilslutte sig jødernes...
Nytårsdag
Matth 6,5-13 Vi begynder året i bøn. Ikke en bøn med mange ord om alt det, vi kunne ønske os for det nye år. Ikke en lang bøn med mange remser om alle de bekymringer, vi kunne have for året der kommer. Slet ikke en bøn af den type. Den slags bønner er overflødige,...
Anden juledag
Matth. 10,32-42 Stefans dag kan føles, som når man sprænger en ballon. Uanset at man selv gør det og er forberedt på lyden og ved, at braget kommer, bliver man alligevel forskrækket. Sådan er det hvert år. Midt i julehyggen og julesalmerne, mellem julefrokosterne og...
Juledag
Joh 1,1-14 ”Livet var menneskers lys.” Man skulle tro, at det var omvendt: ”Lyset var menneskers liv.” Det ville være til at forstå, for lys er jo bogstaveligt talt livgivende. Uden lys visner ikke blot planter, men også mennesker. Man kan længes efter lyset: solrige...
Juleaften
Luk 2,1-14 Dette er sikkert den mest elskede af alle historier i verden. I hele verdenshistorien er historien om Jesus-barnets fødsel i stalden i Betlehem nok den historie, flest mennesker holder af. Gennem århundrederne er den blevet fortalt, læst op og genfortalt...
Fjerde søndag i advent
Joh 3,25-36 ”Min glæde er fuldkommen,” siger Johannes, der i de andre evangelier kaldes Johannes Døberen. Brudgommens ven fyldes med glæde over brudgommens ankomst og den glæde er fuldkommen, forklarer han sine disciple. Glæde forbinder man ellers normalt ikke med...
Tredje søndag i advent 2021
Tekster: Esajas' Bog 40,1-8, Andet Korintherbrev 4,5-10, Lukasevangeliet 1,67-80 Ingrid Ank I Randers er solen ved at stå op. Sådan har det været længe. Og denne tilstand – før solopgang – lever en ret ubemærket tilværelse. I Randers. På Kunstmuseet – som virkelig er...
Anden søndag i advent
Matth 25,1-13 På tysk taler man om, at noget er ”unheimlich”. Det er et godt ord. Det består af ordet for ”hjem”, ”heim” og benægtelsen ”un”, der svarer til den danske forstavelse ”u”. Altså det ”u-hjemlige”. Det bruges om det, der vækker en form for uhygge, men ikke...
Første søndag i advent
Luk. 4,16-30 I dag begynder det nye kirkeår. Vi begynder forfra i alterbogen og ser frem til alle de søndag og kirkelige højtider, jul, påske og pinse, som nu ligger foran os. De kommer i tur og orden, som de gør hvert år. Det kan man glæde sig til og glæde sig over...
Sidste søndag i kirkeåret
Dommen Matth 25,31-46 Den sidste søndag i kirkeåret handler om den yderste dag. I en grandios vision fortæller Jesus om sin egen genkomst i herlighed med alle englene. Han sætter sig på sin herligheds trone og holder dom. Det er en åbenbaring af det, der skal ske til...
Firetyvende søndag efter trinitatis
Hysteri Matth 8,18-26 En kvinde har haft blødninger i tolv år. I antikken ville en sådan sygdom sætte hende uden for samfundslivet. Hun var ikke i stand til at være moder eller hustru og var derfor ikke rigtigt nogen. Hun var næsten som en død på kanten af samfundet....
Alle helgens dag
Det fælles Matth 5,1-12 Det er Alle helgens dag. Højtiden bliver mere og mere kendt pga. af Halloween, som er den 31. oktober og fejres efter amerikansk maner. Det Alle helgens aften, mens dagen efter, d. 1. november, er Alle helgens dag. I Danmark fejres den i...
Toogtyvende søndag efter trinitatis
Undskyldning og tilgivelse Matth 18,21-35 Som barn, hvis man på den ene eller anden måde havde forbrudt sig mod sine legekammerater, og forbrydelsen var så slem, at en voksen blev involveret, kunne man i min tid i halvfjerdserne sjældent undgå at sige undskyld. Det...
Enogtyvende søndag efter trinitatis
På vej Joh 4,46-53 Johannesevangeliet kaldes det fjerde evangelium. Det er på grund af dets placering i Det Nye Testamente, hvor det er det fjerde og sidste af evangelierne. Men meget tyder på, at det også er det, der blev skrevet til sidst. Nogle vil endda mene, at...
Tyvende søndag efter trinitatis
Kom som du er til bryllupsfest Matth 22,1-14 Efter min mening er den værste invitation, man kan få, en indbydelse, hvor man bare skal komme, ’som man er’. For man ved jo godt, at ingen bare kommer, ’som de er’. For hvad er det i det hele taget? Hvornår er man, ’som...
Nittende søndag efter trinitatis
Syndsforladelse og helbredelse Mark 2,1-12 Kan man ønske sig, at Jesus ikke havde helbredt den lamme mand? Skulle han havde reageret anderledes på de skriftkloges tanker, end han gjorde ifølge Markusevangeliet? Havde det været bedre, hvis han ikke havde brudt alle...
Sekstende søndag efter trinitatis
Død, medfølelse og opstandelses-tro Luk 7,11-17 Der findes en fortælling om en filosof, der levede i det gamle Grækenland for mere end to tusind år siden. Han var sammen med sine venner hjemmefra, men på et tidspunkt kom et bud til ham med en meddelelse. Buddet...
Femtende søndag efter trinitatis
Først Guds rige Matth 6,24-34 Søg først Guds rige. Søg Guds rige først. I 1981 blev Ole Lund Kierkegaards nyklassiker Gummi Tarzan fra 1975 filmatiseret af Søren Krag-Jakobsen. Filmen handler som bogen om Ivan Olsen, der går grusomt meget igennem. Han bliver mobbet af...
Fjortende søndag efter trinitatis
Det doksologiske overskud Luk 17,11-19 Gud skal have æren. Ikke ansvaret og ikke skylden, men æren. Det at give ære, lovprisning, kaldes doksologi. For efterhånden mange år siden talte en af de for tidligt døde teologer om livets doksologiske overskud (se B. Hahn,...
Trettende søndag efter trinitatis
Privilegieblindhed Luk 10,23-37 Mon ikke lignelsen om den barmhjertige samaritaner er den mest kendte af Jesu lignelser. Der er næppe en spejdertrop i landet, der ikke på et eller andet tidspunkt har dramatiseret den i en børnegudstjeneste. En af spejderne har fået...
Tolvte søndag efter trinitatis
Den konkrete helbredelse: den konkrete samtale Mark 7,31-37 Tekster, der er blevet læst så meget og så ofte og så længe og så grundigt som evangelieteksterne bliver dækket af et tykt lag af – om ikke støv – så i hvert fald mange hundrede års fortolkninger. Det er...
Ellevte søndag efter trinitatis
Den uhyggelige nåde Luk 18,9-14 Noget af det mest uhyggelige, der kan ske ved aftenstide eller i mareridt, er at befinde sig et sted, når man kan ikke se, hvilket sted det er. Der er noget i horisonten, men er det bjerge langt væk, eller bygninger tæt på? Der er noget...
Tiende søndag efter trinitatis
Jerusalems fred Luk 19,41-48 Historisk set lever vi i en undtagelsessituation. Hvis man ser på menneskehedens samlede historie, er det unormalt, at der er fred. Normen er ufred. Perioder uden konflikt hører til sjældenhederne. Det er en ubetalelig lykke at leve i en...
Niende søndag efter trinitatis
Den absurde lignelse Luk 16,1-9 Jesus fortalte lignelser. Det er en af de ting, man er helt sikker på. Han brugte lignelser i sin forkyndelse. Eller rettere: Han forkyndte i lignelser. For lignelsen er ikke bare et billede, der skal illustrere en pointe. Den er et...
Fjerde søndag efter trinitatis
Barmhjertighedsforhold Luk 6,36-42 Indimellem hører man om at have god karma. Det er vist blevet et udtryk for, at noget godt sker for en. Men man er ikke bare er heldig. Hvis man har god karma, har man på en måde fortjent det gode, der sker. God karma er gode...
Tredje søndag efter trinitatis
Menneskelighed, medmenneskelighed, medlidenhed Luk 15,1-10 En mand falder til jorden. En mangemillionær får hjertestop. En fodboldspiller på toppen af sin karriere kollapser. En 29-årig veltrænet mand. Gift, far til to. Han styrter om på græsset midt i en landskamp....
Anden søndag efter trinitatis
Fester og skarnsstreger Luk 14,16-24 Fornylig gik jeg hen over Kultorvet. Det var godt vejr. Stemningen var sommerlig. Som sædvanlig var der en gruppe hjem- og subsistensløse personer forsamlet, som havde en højrøstet fest. Jeg blev ikke indbudt til festen, heldigvis,...
Trinitatis søndag
Identitetspolitik og åndsfødsel Joh 3,1-15 Et af de fremmedord, jeg ynder at bruge, er oxymoron. Det giver en vis anerkendelse. Samtalepartnerne bliver duperet, men ser ud som om de ved, hvad det betyder, selv om de sjældent gør det. Det betyder noget i retning af en...
Anden pinsedag
Ånden og abjectet Joh 3,16-21 Pludselig kommer Ånden over dem. Vi hørte det i læsningen fra Apostlenes Gerninger for alteret. Pludselig kommer Helligånden over de hedninger, der var til stede og hørte Peters prædiken. Pludselig blev skellet mellem jøder og hedninger...
Pinsedag
Den håndgribelige ånd Joh 14,22-31 Der findes et dansk mundheld, som jeg i perioder har holdt meget af: ”Det er bedre at sidde på kroen og tænke på kirken end at sidde i kirken og tænke på kroen”. Jeg kender ikke et tilsvarende bonmot på andre sprog. Mon ikke det...
Sjette søndag efter påske
Religiøs vold og Sandhedens Ånd Joh 15,26 - 16,4 Tekster som denne vil man gerne fortrænge. Måske fordi de vidner om det, man helst vil fortrænge. Det, der ofte er fortrængt. Sider af mennesker, man ikke vil vide af. Og sider af religion, man foretrækker at fornægte....
Femte søndag efter påske
Bøn i Jesu navn Joh 16,23b-28 Nogle gange viser tilværelsen sig således, at man ikke kan lade være med at bede. Bøn er den mest naturlige reaktion på tilværelsens yderpunkter, uanset hvad man i øvrigt mener om religion. Det gælder i hvert fald en af landets mest...
Fjerde søndag efter påske
Talsmanden og verden Joh 16,5-15 I dag vender tiden. Vi har siden påske ligesom i dag hørt tekster fra Johannesevangeliets afskedstale. De har indtil i dag set tilbage på påsken og efterbehandlet hans død og bortgang. Nu vender det. Nu vender vi blikket frem mod...
Tredje søndag efter påske
Glæden afløser sorgen Joh 16,16-22 Endelig lyder der atter salmesang i Vartov Kirke. Engang vil tiden uden salmer måske stå som en kort tid, men lige nu føles det som en lang sorgfuld tid, der glædeligvis er overstået. Det er en lettelse, at prædikenens enetale holdes...
Anden søndag efter påske
Den gode hyrdes magt Joh 10,11-16 Det er ikke længe siden, at der var tre generationer Vartov-præster i kirke, foruden selvfølgelig en del andre præster. Straks blev det anledning til bemærkninger om hyrdeembedet, fordi pastor er latin og betyder hyrde. Præsten skal...
Første søndag efter påske
Det opstandne offer Joh 20,19-31 William Goldings roman Fluernes Herre fra 1954 handler som bekendt om en gruppe engelske drenges lidet succesfulde forsøg på at opbygge et samfund på en øde ø, hvor de er landet efter et flystyrt. I begyndelsen indfører de en form for...
Anden påskedag
Gudstjenesten i Emmaus Luk 24,23-35 Nye metoder til udlægning af bibelske skrifter kommer i dag i en lind strøm. Det kan være svært at følge med i kønshermeneutiske, intersektionelle, økologiske, migrations og alt muligt andet læsninger, som dukker op. Hver især tager...
Påskedag
Opstandelsen på koptisk og jysk Mark 16,1-8 Kristus er opstanden! Han er sandelig opstanden! Det er den kristne påskejubel, som den har lydt påskemorgen i snart to tusinde år. Dette glædelige evangelium forener kristne på alle steder til alle tider. Overalt i verden,...
Langfredag
Korsfæstelsen Mark 15,20-39 Jesus korsfæstes. Han henrettes på et kors i Jerusalem engang i trediverne. Korsfæstelsen var den grusomste måde at dø på. Forbeholdt for slaver og samfundets laveste klasser. Henrettelsesformen var ekstremt smertefuldt og langvarig. Det...
Skærtorsdag
Det sidste måltid Matth 26,17-30 New Yorker-fotografen Henry Hargreaves har udført et projekt, hvor han har taget billeder af forskellige måltider. Alle fotos er taget lodret fra oven. Måltidet ser ud, som det man ser, når man sidder til bords og kigger ned på sin...
Palmesøndag
Indtoget i morderstaden Matth 21,1-9 ”Nu er vort mismods vinter, gjort til sommer/ en søn af huset York er vores sol,” siger den skumle Richard i indledningsreplikken i Shakespeares drama Richard III. For krigen er forbi. Hadet er bragt til ende. Der er fest og glade...
Mariæ bebudelses dag
Maria og krænkelseskulturen Gitte Buch-Hansen Luk 1,26-38 "Kender du det, at man stiller sig selv spørgsmål i prædikenens indledning, som er så gode, at man ikke kan besvare dem?" Det var et spørgsmål, som Jesper Tang stillede mig i en mailkorrespondance i forbindelse...
Midfaste søndag
Jesus og samfundsordenen Joh 6,1-15 Vi skal sikkert tilbage til Anden Verdenskrig for at finde et år, der har lært os mere om statens og samfundets betydning, end vi har lært i det forgangne år. I min levetid har jeg i hvert fald ikke tidligere oplevet så massivt,...
Tredje søndag i fasten
Tamim Luk 11,14-28 Udadlelig. Udadlelig skal du være over for Herren din Gud, hørte vi for alteret. Da de lavede 1992-oversættelsen var ordet udadlelig ikke det mest heldige valg. Ikke alene er det svært at udtale, så det lyder nogenlunde pænt, udadlelig. Dets...
Anden søndag i fasten
Det uventede Matth 15,21-28 Bibelhistorien er formentlig den mest fortalte historie i verden. Herunder selvfølgelig historierne fra Det Gamle Testamente om, hvordan israelitterne kom til at bo i Palæstina, som man nu kalder landområdet. I Kana’ans land, som det hedder...
Første søndag i fasten
Det ukontrollerbare Matth 4,1-11 Som sagt skrives evangelieteksten i Matthæusevangeliet. I Markusevangeliet hører vi også, at Jesus efter sin dåb bliver fristet af Satan. Men det forlyder ikke, hvordan det foregik. Det fortæller Matthæus om. Man kan forestille sig,...
Fastelavns søndag
Opfylde al retfærdighed Matt 3,13-17 Hvor gerne ville man sige som Jesus i denne tekst? ”Lad det nu ske! For således bør vi opfylde al retfærdighed.” Tænk at kunne sige sådan. At vide, hvad retfærdigheden er, og opfylde den. Tænk engang, ikke at være i tvivl; ikke...
Søndag seksagesima
Ordet blandt tidsler Mark 4,1-20 I januar-februar 1970 afholdt Louisiana udstillingen Tabernakel. Den samlede blandt andre de toneangivende blandt de unge, danske kunstnere. På den udstilling skulle Bjørn Nørgaards siden så berømte hest have været slagtet. Det fik han...
Søndag septuagesima
Retten til arbejde Matt 20,1-16 En af de menneskerettigheder, der i praksis har mindre betydning, er retten til arbejde. Den findes ikke desto mindre både i FN’s menneskerettighedskonvention og i den danske grundlov. Enhver har ret til arbejde. Det er artikel 23 i...
Sidste søndag efter helligtrekonger
Tabor-lyset Matt 17,1-9 Der er mange bjerge i Matthæusevangeliet. Det er ikke så mærkeligt, for fra Det Gamle Testamente ved vi, at bjerget er det sted, hvor Gud møder mennesker. Derfor er det passende, at vi skal afslutte epifanitiden på forklarelsens bjerg. Det...
Anden søndag efter helligtrekonger
Troens fællesskab Joh 2,1-11 Vi befinder os i epifanitiden. Epifani betyder åbenbaring, afsløring. Tiden efter helligtrekonger er dedikeret til de første episoder, hvor Jesus afslører sig. Han åbenbarer, hvem han er over for sin moder og sine disciple. Det er således...
Første søndag efter helligtrekonger
Stemningen i Guds hus Luk 2,41-52 Et sted i sit autofiktive storværk Min kamp fortæller den norske forfatter Karl Ove Knausgård om, hvordan det var at komme hjem i en periode i hans barndom. Allerede på vej op til huset skærpede sanserne sig. Når han lagde hånden på...
Helligtrekongers søndag
Perspektiv Matt 2,1-12 Nogle gange er det vanskeligt at regne ud, hvad man har tænkt, da tekstrækkerne blev sammensat. Det er svært at genkende det perspektiv, der er lagt over teksterne. Det kan være frustrerende, hvis man tror, at der ligger en dybere mening i...
Nytårsdag
Guds pagt Luk 2,21 Ved indgangen til året har vi brug for at finde det faste fundament. Vi har et behov for at høre det om det grundlæggende. Vi vil gerne vide, hvad vi kan regne med i 2021. Vi ønsker at blive forsikret om et urokkeligt udgangspunkt for et år, som vi...
Anden juledag
Fuldbyrdelsen Matt 23,34-39 Lad det klinge sødt i sky: Længe leve Kongen ny, Zions konge, barnebly! Han kom til jord, som os profeten spå’de Ja, nu kom han. Han kom til jord. Nu blev forventningerne indfriet. Nu er det opfyldelsens tid. Glæden er udløst. Guds himmel...
Juledag
Opfyldelsen Luk 2,1-14 ”Vi var i nød så længe/dog hørte han vor bøn" "Ret i en salig tid/kom han hid!” Nu kom han! Nu kom han os i møde. Nu er det opfyldelsens tid. Forventningstiden er forbi. Det har været ganske anstrengende at nå hertil. Adventstidens glædelige...
Juleaften
Opfyldelsestid Luk 2,1-14 Nu skete det. Nu kom han! Nu kom han, ham vi forventede! Nu blev vor forventning opfyldt! Nu forvandles vor glædelige forventning til festlig opfyldelse! Nu bliver forventningstiden til opfyldelsestid. Og hele verden går lidt i stå. I et kort...
Tredje søndag i advent
Forventningstid Matt 11,2-10 Johannes Døberen har en fast plads i den tidligt kristne personkreds. Han optræder i alle evangelierne og er også kendt fra samtidige jødiske tekster. Johannes Døberen var som andre på den tid en dommedagsprædikant og levede i forventning...
Anden søndag i advent
Ventetid Luk 21,25-36 Ventetid. Af alle tider må ventetiden være den mest forhadte. Det ved man som tidligere pendler. Samtidig er det den tid, der får mest opmærksomhed. Fordi den skal nedkæmpes. Ventetiden skal ned. Den skal helst helt væk. Der er regler og...
Første søndag i advent
Nedfaret til Helvede Matt. 21,1-9 Nedfaret til Helvede! Der er tradition for at bruge den formulering i trosbekendelsen i Immanuelskirken og Vartov Kirke. Den første søndag i kirkeåret er en god dag at indlede nye traditioner eller vende tilbage til gamle. Dagens...