Mandag den 2. december holdes adventsmøde i Vartov. Vi begynder i kirken kl. 17. Organist Kåre Nielsen og cellist Morten Zeuthen spiller hver for sig musik af Johann Sebastian Bach, og vi synger adventssalmer. Derefter er der samvær i menighedssalen med sang og musik og med oplæsning ved Ida Jessen. Der vil være en forfriskning og lidt mad. Mødet slutter kl. 19.30. Alle er velkomne.