Martha og Maria
v.38 Mens de var på vandring, kom Jesus engang ind i en landsby, og en kvinde ved navn Martha tog imod ham. v.39 Hun havde en søster, som hed Maria; hun satte sig ved Herrens fødder og lyttede til hans ord.
v.40 Men Martha var travlt optaget af at sørge for ham. Hun kom hen og sagde:
»Herre, er du ligeglad med, at min søster lader mig være alene om at sørge for dig? Sig dog til hende, at hun skal hjælpe mig.«
v.41 Men Herren svarede hende:
»Martha, Martha! Du gør dig bekymringer og er urolig for mange ting. v.42 Men ét er fornødent. Maria har valgt den gode del, og den skal ikke tages fra hende.«
Luk 10,38-42 (jf. Joh 11,1-44; 12,1-2)
Tekstens forhold til de andre evangelier
Denne tekst er særlig for Lukasevangeliet. Den kendes ikke i de andre evangelier. I Johannesevangeliet optræder søstrene Maria og Martha sammen med deres broder Lazarus i byen Betania, hvor Jesus opvækker Lazarus (Joh 11) og siden bliver salvet af Maria, mens Martha sørger for maden (Joh 12). Lukasevangeliet kender i øvrigt en person ved navn Lazarus. Han optræder ganske vist i en lignelse, hvor han er en fattig mand, der dør og kommer i Abrahams skød (Luk 16,19-31). Det er et lidt sjovt forhold, der er mellem Lukas- og Johannesevangeliet i denne forbindelse. Mest nærliggende forekommer det, at Johannes har kendt Lukasevangeliet og konstrueret en familie af Lazarus og de to søstre. Det modsatte er svært at forestille sig. Hvis Lukas har kendt til en søskendegruppe af Maria, Martha og Lazarus fra Johannesevangeliet, er det højst besynderligt, hvis han skulle have gjort broderen Lazarus til en fiktiv person i en lignelse. At der har været forbindelse mellem evangelierne, tyder den lille bemærkning i Joh 12,2 på: ”Martha sørgede for maden”. Det giver jo god mening, hvis man kender Lukas’ historie.
Bortset fra disse spidsfindigheder bliver meningen af Lukas’ historie ikke oplyst af sammenhængen med Johannesevangeliet.
Tekstens placering i Lukasevangeliet
Teksten findes i Lukas’ rejseberetning, hvor Lukas har placeret meget af sit særstof. Umiddelbart før findes lignelsen om den barmhjertige samaritaner. Umiddelbart efter lærer Jesus disciplene Fadervor. Fortællemæssigt er episoden med Martha og Maria adskilt fra det foregående og efterfølgende, der foregår andre steder. Martha og Maria møder Jesus, da han kommer ind i en landsby. Fadervor lærer han disciplene, mens han beder på et ubestemt sted. Tematisk kan man måske sige, at Martha og Maria skal korrigere eller supplere lignelsen om den barmhjertige samaritaner ved at understrege forholdet mellem tjeneste og troslydighed, som så yderligere tilføjes bønnen Fadervor som udtryk for den rette trosaktivitet. Men faktisk er det ikke altid, at der er forbindelse mellem perikoperne i Lukasevangeliets rejseberetning, så man skal passe på med at overfortolke sammenhængen.
Tekstens detaljer
Strukturen i teksten er lige til. V.38-39 sætter scenen. V. 40-42 er samtalen mellem Martha og Jesus.
v.38-39: Jesus kommer på sin vandring til en ubestemt landsby. Han modtages af Martha, hvis søster sætter sig ved hans fødder. Det er den almindelige plads for en elev. Hvilke oplysninger er der i den scene, som Lukas i disse to vers udmaler for læseren?
For det første må man gå ud fra, at Lukas ikke har tænkt på et bestemt sted. Landsbyen er unavngiven og oversættelsen ”en landsby” kunne mindst lige så godt være ”en eller anden landsby” for at understrege det ubestemte.
For det andet skal man sikkert forestille sig, at de to søstre bor alene. Havde der været en mand i huset, ville det være højst usædvanligt, at en kvinde modtager gæsten. Normalt ville manden være vært, uanset hvem der stod for det praktiske. Så skal man nok forestille sig, at Martha er den ældste af de to søstre og af den grund optræder som værtinde. Nogle yngre håndskrifter understreger endda, at Martha ejede huset.
For det tredje er det i sig selv påfaldende, at Jesus besøger to kvinder. Det må betyde, at det netop er deres køn, der er i fokus for fortællingen.
For det fjerde optræder Martha i sin gerning i en typisk kvinderolle. Hun beskæftiger sig med de praktiske og materielle gøremål i forbindelse med gæstebuddet. Maria derimod indtager en plads, der er forbeholdt mænd. Elever hos en lærer var i antikken mænd. Forholdet mellem hende og Jesus markeres ved, at han kaldes herre. Hun lytter til hans ord, men er ellers passiv.
v.40: Martha beskrives som travlt optaget af tjenesten. Ordet for tjeneste kan muligvis antyde en forbindelse til en funktion i menigheden, hvor nogle er udvalgt til at tage sig af tjenesten ved bordet (Apg. 6,2), men det angiver også kvindernes funktion i Jesu følge (Luk 8,3; jf. 4,39). Det antydes også, at hun farer rundt. Hun er fuld af aktivitet.
Så vender hun sig om til Jesus og beder ham vise Maria bort fra elev-rollen ved hans fødder for at tage sig af tjenesten sammen med Martha. Hun skal altså væk fra mændenes plads for at udfylde kvindens rolle sammen med Martha.
v.41-42: Jesu svar afviser ikke Martha. Han konstaterer først, at hendes bekymringer og urolighed angår mange ting, som underforstået er af praktisk og konkret art. Heroverfor står det ene nødvendige, som er Marias del. Som Marthas beskæftigelse ikke afvises, gør Marias heller ikke. Begge får de lov at blive i deres rolle. Men – selvfølgelig – har Maria valgt det ene nødvendige, som er Jesu ord.
Tekstens fortolkning
Teksten rejser spørgsmålet, hvilken rolle Lukas præcist tiltænker kvinderne. Hvad er budskabet til dem? Formentligt er det tvetydigt. På den ene side har kvinden Marthas rolle i beskæftigelse med praktiske og materielle gøremål. Det er kvindens plads. På den anden side er der i relationen til Jesus en mulighed for at frigøre sig fra kvindens materielle og praktiske bindinger ved at optræde som mand sammen med mændene. Så indtager kvinden mandens plads. Hvad man ikke skal glemme, er, at hun dermed indtager en manderolle. Det er altså ikke som kvinde, at hun er Jesu lydhøre elev. Kvinderne beskæftiger sig med at betjene Jesus (jf. 8,3). Det er ved at aflægge sin kvindelighed, at hun bliver elev hos ham sammen med mændene.
Dette dobbelte budskab gælder også generelt for Lukasevangeliet. På den ene side fastholder det traditionelle kønsrolle og deres bundethed til materialitet og konkret levevis. På den anden side åbnes en vej til at forlade det kønsbestemte materielle ved at dyrke det åndelige i en asketisk levemåde. Denne del er den gode del ifølge Lukas. I den aflægger kvinderne deres kvindelighed og indtager plads blandt mændene.
Derfor kan man også se tekstens to figurer som en spaltning af ét helt kvindeliv med både praktiske, materielle forpligtelser og intellektuelle, åndelige interesser. I teksten udspaltes de to dele i de to figurer, der gøres til hinandens modsætning, for så vidt det praktiske, materielle medfører bekymring og uro, hvilket leder bort fra det ene nødvendige. Således bliver den traditionelle kvinderolle nedvurderet i forhold til den traditionelle manderolle, som dog åbnes for kvinder. Man kan sige det skarpt, at som kvinder kan kvinderne ikke være Jesu disciple. Som kvinder kan de kun varte ham op. Men de kan aflægge sig deres kvindelighed, og hvad dertil hører af ægteskab og moderskab, hvilket kunne være attraktivt for kvinder i antikken. Det ser man fx i 1 Timotheusbrev, hvor der tilsyneladende var for mange kvinder, der valgte denne mulighed.