15.s.e.trin. (1)
Om bekymringer
v.24 »Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den anden. I kan ikke tjene både Gud og mammon.
v.25 Derfor siger jeg jer: Vær ikke bekymrede for jeres liv, hvordan I får noget at spise og drikke, eller for, hvordan I får tøj på kroppen. Er livet ikke mere end maden, og legemet mere end klæderne?
v.26 Se himlens fugle; de sår ikke og høster ikke og samler ikke i lade, og jeres himmelske fader giver dem føden. Er I ikke langt mere værd end de? v.27 Hvem af jer kan lægge en dag til sit liv ved at bekymre sig?
v.28 Og hvorfor bekymrer I jer for klæder? Læg mærke til, hvordan markens liljer gror; de arbejder ikke og spinder ikke. v.29 Men jeg siger jer: End ikke Salomo i al sin pragt var klædt som en af dem. v.30 Klæder Gud således markens græs, som står i dag og i morgen kastes i ovnen, hvor meget snarere så ikke jer, I lidettroende?
v.31 I må altså ikke være bekymrede og spørge: Hvordan får vi noget at spise og drikke? Eller: Hvordan får vi tøj på kroppen? v.32 Alt dette søger hedningerne jo efter, og jeres himmelske fader ved, at I trænger til alt dette. v.33 Men søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift.
v.34 Så vær da ikke bekymrede for dagen i morgen; dagen i morgen skal bekymre sig for det, der hører den til. Hver dag har nok i sin plage.«
Matth 6,24-34 (jf. Luk 12,22-31)
Tekstens forhold til de andre evangelier
Denne tekst er et typisk eksempel på det materiale, som Matthæus og Lukas har til fælles, men som ikke findes i hverken Markus- eller Johannesevangeliet. Som jeg flere gange har nævnt, kan det enten komme fra en fælles, nu tabt kilde, man kalder Q, eller ved at Lukas har kendt Matthæusevangeliet.
Teksten er typisk for dette materiale, fordi den består af udtalelser af Jesus (såkaldte Jesus-ord), som ikke er fortællinger, men nærmest ordsprogsagtige små leveregler. Det er heller ikke altid til at se den indre sammenhæng, så mange mener, at de er sammensat af flere forskellige Jesus-ord. Det bygger man desuden på, at Lukas ofte har sammensat dem anderledes end Matthæus. I dette tilfælde står ordet om at tjene to herrer (Matth 6,24) i Luk 16,13, mens resten af teksten findes i Luk 12,22-32 med undtagelse af det sidste vers (Matth 6,34), som Lukas slet ikke har med. I stedet afslutter han afsnittet (eller begynder det næste) med ordet: ”Frygt ikke du lille hjord, for jeres fader har besluttet at give jer riget” (Luk 12,32). Der er enkelte typiske forskelle mellem Lukasevangeliet og Matthæusevangeliet. De består primært i, at Lukas’ tekst er lidt kortere og med andre ord hist og her. Kun i Matth 6,33 er der en tydelig forskel: Matthæus siger: ”Søg første Guds rige og retfærdigheden …” Mens Lukas alene skriver ”Søg Guds rige …” (Luk 12,31). Det er typisk for Matthæusevangeliet at være optaget af retfærdighed.
I Lukasevangeliet står teksten mellem lignelsen om den rige bonde (Luk 12,13-21) og en opfordring til at sælge sine ejendele og give almisse for at have en skat i himlen (Luk 12,33.34), hvorefter følger lignelsen om de årvågne tjenere (Luk 12,35-40). I Matthæusevangeliet indgår teksten i bjergprædikenen (Matt 5-7) i det afsnit, der handler om bøn (med Fadervor som hovedteksten), faste og altså bekymringer.
Tekstens placering i Matthæusevangeliet
Som sagt, er teksten en del af bjergprædikenen, som er en af de fem store taler, som Jesus holder i Matthæusevangeliet (Bjergprædikenen: kap. 5-7; Udsendelsestalen: kap. 10; Lignelsestalen: kap. 13; Menighedstalen: kap. 18 og Talen om de sidste ting: Kap. 24-25). Bjergprædikenen handler om forskellige forhold af menighedens og den enkeltes liv, herunder særligt etiske forhold og forhold angående fromhedslivet. Teksten her indgår i en sammenhæng, der handler mest om fromhedslivet, og skal i den sammenhæng vise dets forhold til verdslige bekymringer.
Tekstens detaljer
Teksten består af en indledning i v. 24; derefter et længere afsnit om bekymringer i v. 25-33; til sidst afslutning i v. 34. Men man kan, når man sammenligner med Lukasevangeliet, sige, at v. 24 og 34 ikke er knyttet tæt sammen med v. 25-33. Det store afsnit kan atter opdeles i den indledende formaning om ikke at bekymre sig (v. 25), derefter to sammenligninger: himlen fugle (v. 26-27) og markens liljer (v. 28-30), så konklusionen: Gør ikke som hedningerne (v. 31-32), men søg først Guds rige og retfærdigheden (v. 33).
v.24: Som sagt er dette vers ikke tæt forbundet med det følgende. Det kunne mindst lige så godt afslutte det foregående afsnit (v. 19-23). Verset knytter naturligvis til den almene erfaring, som kan stamme fra en kultur med slaver. Man kan ikke tjene to samtidigt. ”Elske” og ”hade” er ikke nødvendigvis følelsesmæssige kategorier, men kan blot betegne det, at man er forbundet med den ene og ligeglad med den anden. Det næste ordpar udtrykker fint de to forskellige holdninger.
Modsætningen mellem Gud og mammon er jo ligetil at forstå i den sammenhæng. ”Mammon” er et aramæisk ord skrevet med græske bogstaver. Det betyder ”besiddelse” på aramæisk. Dvs. man kan ikke tjene Gud og samtidig være optaget af sine besiddelser. Det illustreres i det følgende, hvordan en levemåde, der ikke er optaget af mammon, ideelt set tager sig ud.
v.25: Jesus indleder højtideligt med et påbud eller rettere et forbud: Vær ikke bekymrede for jeres liv, dvs. jeres fysiske liv med alle de konkrete fornødenheder. Med ordet ”at bekymre sig” menes formentlig både det at bekymre sig mentalt, dvs. være bange for ikke at have nok til sit underhold, og at bekymre sig konkret, dvs. beskæftige sig med at få nok til sit underhold. Begge dele ligger i det græske ord, som det danske er en god oversættelse af, fordi det også er tvetydigt.
Begrundelsen for opfordringen findes i sidste del af verset. Livet er mere end mad, legemet mere end tøj. Det er en lidt mærkelig bemærkning, for man bekymrer sig jo om mad, fordi man bekymrer sig om sit liv; man bekymrer sig om tøj, fordi man bekymrer sig om kroppen. Hvad skal da den bemærkning om, at livet er mere end mad; kroppen mere en klæder? I de følgende eksempler handler det jo om ikke at bekymre sig om livet og kroppen. Hvorfor så overhovedet fokusere på dem? Hvad vil det sige, at de er mere? Der er ikke noget godt svar i teksten. Skulle det være, at Gud, der tager sig af mennesket, er mere end både liv og legeme (jf. Matth 10,28-30 om ikke at frygte dem, der slår legemet ihjel)? Men det er ikke tydeligt her, om det er pointen. Således bliver dette halvvers måske et eksempel på, at teksten ikke hænger helt sammen i alle enkeltheder.
v.26-27: Første billede til illustration: Himlens fugle. De lever ifølge teksten bekymringsfrit og samler ikke forråd. Alligevel overlever de. Således er de vidnesbyrd om Guds omsorg. Og teksten slutter, at mennesker er meget mere værd end fugle. Det handler altså ikke om ikke at arbejde, men om at stole på Guds omsorg. Det fremgår af v.27, der egentlig blot er et snusfornuftigt ordsprog om ikke at bekymre sig unødigt. Det kan forstås med hensyn til levealder, som man ikke kan forlænge; men udsagnet kan også forstås med hensyn til kropshøjde, som man ikke kan forøge. Pointen er den samme.
v.28-30: Andet billede til illustration: Markens liljer. Om end det ikke er sikkert, hvilken art blomst, der er tale om. De vigtige er, at det er vilde blomster, sikkert markblomster, som klarer sig uden omsorg fra andre end Gud. Salomons magt og rigdom var legendarisk, derfor er han det ypperste eksempel på en person, der trods alt ikke kunne opnå det, som blomsten har i kraft af at være Guds skabning. Også i dette billede er pointe at slutte fra det mindre (blomster, der hurtigt visner) til det større (mennesker), som altså bør stole på Guds omsorg. Når Jesus tiltaler modtagerne ”lidet troende” menes læserne i Matthæus’ menighed, som på den måde beskrives som israelitterne under ørkenvandringen, der heller ikke turde stole på Guds omsorg. I rabbinernes fortolkning af ørkenvandringen blev israelitterne nemlig kaldt lidet troende.
v.31-33: Konklusionen: I skal ikke bekymre jer om disse ting, men stole på Guds omsorg. Her er bønnen ”giv og i dag …” i Fadervor en vigtig sammenhæng. Fadervor står i Matthæusevangeliet kort før teksten (Matth 6,9-13). For bekymrer de sig om disse ting, ligner de hedninger, der ikke kender den sande Gud. Så er der ingen forskel på de Kristus-troende og alle andre.
I stedet skal Guds rige og retfærdigheden være deres primære interesse. De to begreber er det ultimative mål og vejen dertil (jf. Matth 5,20), idet retfærdighed skal være den levemåde, der svarer til Guds rige. Atter er Fadervor en vigtig kontekst, hvor bønnerne ”komme dit rige, ske din vilje” nøjagtigt svare til Guds rige og retfærdigheden. I bønnen sker det som et resultat af Guds svar. Gud vil lade sit rige komme og sin vilje ske, herunder lade de daglige fornødenheder tilflyde de troende.
v.34: Afslutningsverset er på alle måder vanskeligt. Sprogligt er det kompliceret, men indholdsmæssigt er det også svært. Betyder det pessimistisk, at alle dage er slemme nok; det skal man ikke gøre værre ved at bekymre sig? Eller er det nærmere optimistisk, at uanset hvor slemme dagene er, er det ikke værd at bekymre sig om det på grund af det forestående Gudsrige? Det er ikke til at afgøre, og måske er det netop sådan en ordsprogsagtig formulering, der kan indbefatte dobbeltheden i den menneskelige tilværelse. Det giver både en sund distance til hverdagens bekymringer ved at stille det i fremtidens lys, og samtidig fastholder det realismen om dagliglivets beskaffenhed.
Tekstens fortolkning
I bjergprædikenens formaninger om forholdet mellem hverdagen og fromhedslivet stilles dagliglivet under håbets fortegn. Det er håbet om gudsriget og bestræbelsen mod den tilsvarende retfærdighed, der skal bestemme livet i verden. Verdens bekymringer skal ikke dominere, men sættes under tilliden til Guds omsorg. I Matthæus’ samtid var det formentlig en nødvendig formaning, fordi dagliglivets bekymringer tiltrak sig megen opmærksomhed. Men kristentroen skulle i den sammenhæng bevirke en tillid til hverdagen som gav mod til at leve den i lys af Guds rige og med retfærdigheden som målestok for levemåden. Det formaner teksten til og bliver således den praktiske version af bønnerne i Fadervor.