Kulturhistorisk rejseleder Katrine Bjerregaard holder foredrag om Gotland mandag d. 30. maj kl. 19.30 i menighedssalen, Vartov.

Det er selvfølgelig en forberedelse til rejsen til Gotland 11.-18. september, men det vil også være spændende at høre for dem, der ikke skal med på rejsen.

Kathrine Bjerregaard skriver om foredraget:

Flere gange om året besøger rejseleder, Kathrine G. Bjerregaard, Gotland & Fårö med begejstrede gæster og i dette foredrag deler hun ud af sine mange års rejseerfaringer og store kendskab til de to svenske øer, i Østersøen, som i knap 300 år var en del af den danske konges riger. I foredraget vil du høre historier om Gotland og Fårös dramatiske fortid fra bronzealder til nutid og lære nyt om nogle af Danmarkshistoriens centrale skikkelser, der satte deres præg på historiens gang og de to øers skæbne. Kathrine giver praktiske råd og fortæller om nogle af sine egne yndlingsteder på de to øer. Kathrine G. Bjerregard, har i øvrigt udgivet en personlig rejseguide og historisk oversigt om Gotland & Fårö. Den kan du læse mere om her (link til min hjemmeside med beskrivelse af bog – https://www.kattegat.guide/gotland-1)

Rejseudvalget