I begyndelsen af 2011 døde Ellen Klint og Annie Baltzer, vi mindedes dem ved sidste årsmøde, nu her den 4. februar døde Ole Stevns, han blev i efteråret 90 og kom i kirken sammen med sin hustru frem til Jul. Han var medlem af rådet fra 1964 til 1971 og var i mange år dirigent ved vores årsmøder, Ole Stevns var jo politimester og der var bestemt orden i de ting, han havde med at gøre, men autoritær og dominerende var han på ingen måde, han var opmærksom og havde en stille humor. Vi vil rejse os og ære hans minde.
Ved årsskiftet 2010-11 var vi 63 medlemmer af Københavns Valgmenighed, ved årsskiftet 2011-12 var vi 71 og dags dato er vi 73, det er en glædelig udvikling også fordi der blandt de nye medlemmer er yngre folk. Men alle er naturligvis lige velkomne.
Hvad er der ellers sket siden sidste årsmøde? Vi har nu i nogle måneder haft fast gudstjenestetidspunkt skiftevis i de to kirker kl. 10 og én gang om måneden har der været gudstjeneste kl. 16, det fungerer vist fint, i hvert fald kan man se, at det ofte passer lidt yngre mennesker godt at komme klokken 16. Vi har fortsat engang imellem gudstjenester med børnepasning(det er Signe der fra KV er med til at arrangere det). Om Niels G. sysler med planer om andre ændringer ved jeg ikke, men både han og rådet vil naturligvis gerne høre hvad I mener og ønsker. Ved sidste nævns-og rådsmøde refereredes fra et møde i Ryslinge for grundtvigske fri-og valgmenigheder, her taltes om, at der er en tendens til større inddragelse af menigheden, fx ved at synge trosbekendelsen, stående salmesang, medlemmer der står for læsningerne, musikgudstjenester og endnu mere. Der var imidlertid hverken blandt nævnsmedlemmerne eller rådsmedlemmerne noget ønske om ændringer.
Vi har nu fået en ny hjemmeside – efter megen diskussion – jeg synes den fungerer godt, der er gudstjenestetider, mødeannoncering, prædikener, artikler mm. Æstetikken er enkel. ”Uden crab”. Det udtryk vender jeg tilbage til. Den nuværende fællestekst om hvad en valgmenighed er, skal revideres og vi har foreslået en tekst udarbejdet af Niels Thomsen, mon ikke vi kan tage endelig stilling hertil på det kommende nævns-og rådsmøde. I Vartov Valgmenighed har man åbnet for betaling af medlemsbidrag via hjemmesiden, vi har overvejet det samme, men afventer foreløbig Vartovs erfaringer.
Menighedsmøderne har været godt besøgt, der har været teologi(Niels Grønkjær), litteratur(David Bugge) og etik(Signild Vallgårda og Christian Rotbøll) og Jørgen I. Jensen har i kirken fortalt om Immanuelskirken og det grundtvigske. Adventsmødet holdt fast på traditionerne.
I rådet har vi holdt 9 møder i 2011, det lyder af meget. Men det er faktisk, selv om vi skam er seriøse, også hyggeligt, så der er ingen grund til medlidenhed. 2 sager har fyldt meget: først gulvsagen, vi indgik forlig med forsikringsselskabet Tryg og fik finansieringen på plads, ved at A.P. Møllerfonden tilkendegav, at man fandt det i orden at lade deres del af momsrefusionen fra det tidligere projekt indgå. Et nyt gulvprojekt er blevet udarbejdet af Hoff og Jørgensen, som vi under erstatningssagen fik tillid til. Vi har denne gang ladet en advokat gennemgå kontrakten med arkitektfirmaet. Udbudsmaterialet blev lavet (fx var Klaus og jeg på en utrolig interessant tur til Øland sammen med arkitekterne) og her for 10 dage siden forelå så tilbuddene fra de indbudte håndværkere. Gudskelov holdt det laveste tilbud på gulventreprisen sig netop under det budgetterede. Nu står kun – inden fliserne kan bestilles – tilbage at tage stilling til farvefordelingen mellem fliserne. Arkitekterne regner fortsat med, at vi kan genåbne medio august.
Den anden store sag har været forsøget på at oprette en ny valgmenighed i København og denne eventuelle valgmenigheds ønske om at kunne bruge Immanuelskirken. Først var det rygter, så kom der pr. brev en mere formel forespørgsel ang. samarbejde og evt. leje af kirken. Så var der besøg i kirken ved en gudstjeneste. Jeg lovede at bringe forespørgslen frem på dette årsmøde. Her den 13. marts fik jeg en mail om, at forespørgslen er trukket tilbage. Vi og Immanuelskirken er ikke længere en aktuel mulighed. Sagen har fremkaldt en del drøftelser i rådet af menighedens situation og fremtid, men der har været enighed om, at vi ikke ville presses til en stillingtagen. Nu kan vi koncentrere os om vores egen dagsorden.
Ved Fjordbanks konkurs skiftede vi til Nordea, således at vi i dag både anvender Danske Bank og Nordea. Vi har naturligvis gjort krav gældende(det drejer sig om et begrænset beløb) i konkursboet, men den sag er slet ikke afsluttet.
Ved sidste årsmøde fortalte Arne Hentze om vores møder ang. menighedens situation og fremtid, en af deltagerne i mødet var Jakob Kvist, det var ham der brugte udtrykket at være kirke ”uden crab”, det betyder i min fortolkning, at man godt vil gøre opmærksom på, at man er her, men man vil ikke se på mennesker som kunder, der skal, undskyld udtrykket, ”lokkes til at komme i butikken”. Vi er glade, hvis nogle vil dele evangeliets glæde med lige netop os, og vi vil gerne fortælle om og vise, hvem vi er, men ikke skabe ”kant” til andre, hvor der ingen kant er. Vi vil være sikre på, at der er kvalitet i det vi gør – at vi selv kan stå inde for det, vi foretager os. ”Uden crab” er den måde vi i rådet ser menigheden og dens gudstjeneste på nu og i fremtiden.
Vi lovede ved sidste årsmøde nye initiativer, vi får nu kirkekaffe efter alle gudstjenester, det får folk til at blive lidt længere og til at tale sammen – hvor præcist i kirken det skal ske, snakker vi stadig om. Der er korsang hver gang der gudstjeneste i Immanuelskirken, deltagerantallet varierer, men jeg ved, at deltagerne er glade for at synge i koret, det tager som bekendt tid inden mund- til ørevejen virker. Det er en opløftende erfaring at blive lidt længere tid i kirken, snakke med nye og gamle deltagere i gudstjenesten og så høre koret begynde at øve. Koret fortsætter her i foråret ved nogle af gudstjenesterne i Vartov. Tak Jørgen Ernst for din indsats også her.
Til efteråret fortsætter samarbejdet med Frederiksberg Kirkelige Voksenundervisning med et par arrangementer i Immanuelskirken, vi har forskellige forfattere i kikkerten, programmet skal først være færdigt lige inden sommerferien. Der er ligeledes taget kontakt til Kunstgalleriet på Vodroffsvej med henblik på et samarbejde, evt. via Sejer Andersen, som vi kender fra kirken. Vi vil i det hele taget gerne gøre opmærksom på, at vores kirke er på Forhåbningsholm Allé. Kvarteret er under forandring og her bor nu mange yngre, kulturelt interesserede mennesker. Der vil derfor også komme mere markering af, hvem vi er i udhængningsskabene. Men igen, det afgørende er ”uden crab”.
Lilly Wiberg, Jesper Troels Jensen og jeg er på valg, Lilly har desværre valgt at træde ud af rådet, mens Jesper og jeg genopstiller. Benedicte Hvidt Breengaard har sagt ja til at stille op til valget som nyt rådsmedlem og Line Andersen og Ellen Wulff vil godt være suppleanter, det anbefaler vi fra rådets side.
Det går alt sammen ikke uden samarbejde. I og udenfor rådet er der mange der yder en indsats, synligt og usynligt, og som vi ikke altid husker at takke. Hvis jeg skulle fx lave en liste over, hvad Svend R. og Klaus S. laver i kirken eller hvad Lilly har gjort, ville denne blive lang. Tak til jer alle.
Venskabet med Vartov Valgmenighed er en forudsætning for vores arbejde. Vi er taknemmelige over at det får lov at fortsætte også på den kommende tur til Georgien.
Næste år er vi, den 8. og 9. juni, sammen med Vartov værter ved årsmødet for Foreningen af grundtvigske Valg-og Frimenigheder. Vi er i planlægningsgruppen langt med programmet, der involverer både Immanuelskirken, Vartov kirke, Borups Højskole og Kanalbådene. Temaet bliver:” Hvad er et fællesskab i dag?”. Klaus S. er indkvarteringschef. I kommer til at høre nærmere.
Vi har stadig en usædvanlig høj deltagelse ved gudstjenester, studiekredse, menighedsmøder osv., Niels Grønkjærs prædikener og Jørgen Ernst Hansens spil er ”uden crab”, der er al mulig god grund til at takke dem. Det være hermed gjort.
Vi ville, sagde vi ved forrige årsmøde, prøve at skaffe 5-10 nye medlemmer om året de næste tre år, første del er lykkedes, selv om det nok kun i begrænset omfang skyldes rådets indsats. Jeg ser alligevel med fortrøstning frem mod det kommende år.
Jens Hestbech