Selv om der er indført nye stramme restriktioner, er der ikke ændring vedr. reglerne om kirkegang.
Vi må stadig komme til gudstjeneste, når vi iagttager kravene om max. 80 kirkegængere (arealkrav 1 person pr 4 kvm) og afstandskrav (2 m mellem kirkegængerne, når der bliver sunget).
Men fra søndag d. 1. november skal der bæres mundbind, når man går ind i kirken, til man sidder på sin plads, og igen, når man forlader kirken.
Vi opfordrer til at holde god afstand, når man bevæger sig rundt i kirken.