Marias lovsang eller Magnificat
v.46 Da sagde Maria:
»Min sjæl ophøjer Herren,
v.47 og min ånd fryder sig over Gud, min frelser!
v.48 Han har set til sin ringe tjenerinde.
For herefter skal alle slægter prise mig salig,
v.49 thi den Mægtige har gjort store ting mod mig.
Helligt er hans navn,
v.50 og hans barmhjertighed mod dem, der frygter ham,
varer i slægt efter slægt.
v.51 Han har øvet vældige gerninger med sin arm,
splittet dem, der er hovmodige i deres hjertes tanker;
v.52 han har styrtet de mægtige fra tronen,
og han har ophøjet de ringe;
v.53 sultende har han mættet med gode gaver,
og rige har han sendt tomhændet bort.
v.54 Han har taget sig af sin tjener Israel
og husker på sin barmhjertighed
v.55 som han tilsagde vore fædre –
mod Abraham og hans slægt til evig tid.”
Luk 1,46-55
Tekstens forhold til de andre evangelier
Der findes ikke noget tilsvarende i de andre evangelier. Det er en lukansk tekst. Medmindre Lukas har kendt den et andet sted fra. Dens poetiske form tyder på, at han ikke selv har konstrueret den, men overtaget den fra en anden sammenhæng. Derfra har han måske også kendt Zakarias’ lovsang (Luk 1,68-79). Det er en ret sandsynlig hypotese, også af den grund at de tekster ikke indeholder noget særligt kristent, men på jødisk vis omhandler Guds velgerninger mod sit folk.
Tekstens placering i Lukasevangeliet
Marias lovsang er selvsagt en del af den såkaldte forhistorie i Lukasevangeliet, der handler om Johannes Døberens og Jesu fødsel, forud for det bebudelsen af deres fødsler. De to historier flettes sammen, så man hører dem en bid ad gangen, men netop sådan at Jesu historie altid overbyder Johannes’ historie. I den kunstfærdige komposition mødes de to drenges historier. Det sker, da Maria er på besøg hos sin slægtning Elisabeth. Da de to gravide maver møder hinanden, reagerer fosteret Johannes med ærbødighed ved at bevæge sig i sin moders liv, da han hører Maria hilse på Elisabeth. Så bliver hun fyldt af helligånden og hun udråber en velsignelse over Maria: ”Velsignet er du blandt kvinder; og velsignet dit skøds frugt” (Luk 1,42). Videre priser hun hende salig, fordi det, der er lovet, skal gå i opfyldelse (Luk 1,45). Marias lovsang er et svar på den saligprisning.
Efter teksten lyder det blot, at Maria blev hos Elisabeth i henved tre måneder og vendte derefter hjem (Luk 1,56). Tydeligvis er det vigtige for Lukas, at den ufødte Johannes og hans mor Elisabet får lejlighed til at udtrykke deres ærbødighed over for Jesus-fosteret og hans mor. Og hun kan udsige sin lovsang.
Man kan undre sig lidt over, at den kommer på dette sted og ikke direkte efter englens bebudelse. Da siger Maria blot: ”Se, jeg er Herrens tjenerinde. Lad det ske mig efter dit ord” (Luk 1,38). Er det på gurnd af Johannes’ og Elisabeths anerkendelse af Jesus-barnet som deres Herre, der foranlediger hendes lovsang, fordi de repræsenterer sammenhængen med Det Gamle Testamente og løfterne til det israelitiske folk? Har Maria brug for deres tilslutning, før hun kan bryde ud i en jubelsang, der betoner sammenhængen med Guds fortidige løfter? Eller er det slægtningens accept af den illegitime graviditet, der forårsager hendes glæde?
Tekstens detaljer
Som sagt er Marias Lovsang helt i overensstemmelse med jødiske taksigelser til Gud, fordi han stor ved sine løfter til folket og gennemfører sine planer. Her er særligt et aspekt i fokus: Gud tager sig af de svage og fornedrede og giver dem styrke og oprejsning på de stærke og ophøjedes bekostning.
Selve teksten er sammenstykket af talrige mere eller mindre ordrette citater fra Salmernes Bog, så der både i ordvalg og tematik er fuld sammenhæng med traditionen fra fortiden selv om Jesu fødsel markeret et nybrud.
Den kan inddeles i følgende struktur i lighed med andre takkesalmer: Indledning, hvor Gud lovprises (1,46b-47); Hoveddel med baggrund og årsag til lovprisningen (1,48-53): Den har to dele: første del omhandler Guds opmærksomhed mod Maria (1,49-50), anden del omhandler hans hans gerning mod folket (1,51-53); Afslutning (1,54-55) om Guds væsen (barmhjertig) og gerning (tage sig af Israel), hvilket sammenfattes i opfyldelsen af forjættelserne.
Indholdsmæssigt er strukturen i Marias Lovsang baseret modsætninger: ophøjet vs. ringe; mægtig vs. magtesløs; dem, der frygter ham vs. de hovmodige; mægtige vs. ringe; sultne vs. rige. I hvert tilfælde tager Gud parti for dem, der er dårligst stillede. Heraf skaber han en ny sammenhæng, hvor de er de privilegerede. Hans søn i ringe tjenerindes skød er det ultimative udtryk for den nye virkelighed.
Tekstens fortolkning
Marias Lovsang er på flere måder programmatisk for Lukasevangeliet. Netop magtomvendingen, inddragelse af de marginaliserede, detroniseringen af de mægtige osv. er typisk lukanske temaer. Helt overordnet er pointen, at Jesus-barnet og dets moder tilkendegiver den omkalfatring af alle hierarkier – og navnlig de sociale og økonomiske – som kristendommen ifølge Lukas skal stå for. Nu har alting fået et nyt centrum, og det nye centrum skaber en ny margin, fordi de hidtidigt marginaliserede inddrages i centrum.
Marias Lovsang kaldes også magnificat efter det første ord i den latinske oversættelse.