Nu er der mulighed for at tilmelde sig Vartov og KV’s menighedstur til Gotland. Turen foregår i uge 37 fra mandag d. 12.  til søndag d. 18. september 2022. Turen foregår i bus med afgang fra København mandag morgen.

Kom med på en rejse tilbage i tiden, til en ø, som byder på enestående natur, rige fortidsfund og en stor bid af Danmarkshistorien. På den svenske ø Gotland, som var en del af den danske konges riger fra Valdemar Atterdag til Christian 4., er der højt til himlen, langt mellem byer og flere får end indbyggere!

Rejseleder er historiker Kathrine G. Bjerregaard, som har rejst med grupper til Gotland gennem mange år for Cultours. Katrine er forfatter til bogen: “Gotland & Fårö. En historikers personlige guide”.

Se detaljeret program i linket nederst på denne side.

Tilmelding til rejsen til senest 3. juni, betaling til konto 6194 – 4170277452, mobile pay 49322, eller betalingsmodul på www.kvvv.dk. Husk at anføre GOTLAND på betalingen.

Pris pr. person kr. 12.000,- Depositum pr. person: kr. 2.000,- skal indbetales til  senest 10. maj.

I prisen er bl.a. inkluderet:

Alle udflugter, entreer og arrangementer nævnt i programmet

Dansk ekspertrejseleder

Overnatning på firestjernet hotel med morgenmad – vi har reguleret prisen, så der ikke er tillæg for enkeltværelse.

4 frokoster og 4 fællesmiddage

Rejse Til Gotland For Vartov Og Københavns Valgmeningheder