Kære alle.
Selv om dette må være den mest usædvanlige påske i menighedernes historie, ja, måske i hele kristendommens historie, så ved vi at vi er en menighed. Og selv om vi ikke kan fejre gudstjeneste og trykke hinandens hænder som vi er vant til, så ved vi at vi hører sammen. Så meget mere glæder vi os til at være rigtigt sammen igen.
I og alle jeres ønskes en glædelig påske.
Ida og Niels