Menighedsmødet d. 7. februar kl. 19.30 byder på fællessang og foredrag om højskolesangen i Danmark. Særligt fokus vil være på 19. udgave af Højskolesangbogen, der udkom i efteråret 2020. Tidligere højskolelærer og cand. mag i musikvidenskab Thomas Mulvad fortæller om sangbogsudvalgets arbejde med på samme tid at bevare og forny en levende sangtradition. Vi skal lære og synge nogle af de nye sange i bogen, der flugter med verden af 2021 og de temaer, der optager os i dag, eksempelvis: Køn, klima og kulturel diversitet. Efter en kaffepause synger vi videre fra Højskolesangbogen med ønsker fra salen.