De betroede talenter
v.14 »Det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; v.15 én gav han fem talenter, en anden to og en tredje én, enhver efter hans evne; så rejste han.
v.16 Den, der havde fået de fem talenter, gik straks hen og handlede med dem og tjente fem til. v.17 Ligeledes tjente han med de to talenter to til. v.18 Men den, der havde fået én talent, gik hen og gravede et hul i jorden og gemte sin herres penge.
v.19 Lang tid efter kommer disse tjeneres herre tilbage og gør regnskab med dem.
v.20 Den, der havde fået de fem talenter, kom og lagde andre fem talenter på bordet og sagde: Herre, du betroede mig fem talenter; se, jeg har tjent fem talenter til. v.21 Hans herre sagde til ham: Godt, du gode og tro tjener; du har været tro i det små, jeg vil betro dig meget. Gå ind til din herres glæde!
v.22 Også han med de to talenter kom og sagde: Herre, du betroede mig to talenter; se, jeg har tjent to talenter til. v.23 Hans herre sagde til ham: Godt, du gode og tro tjener; du har været tro i det små, jeg vil betro dig meget. Gå ind til din herres glæde!
v.24 Så kom også han, som havde fået den ene talent, og han sagde: Herre, jeg kender dig som en hård mand, der høster, hvor du ikke har sået, og samler, hvor du ikke har spredt, v.25 og af frygt for dig gik jeg hen og gemte din talent i jorden. Se, her har du, hvad dit er. v.26 Men hans herre sagde til ham: Du dårlige og dovne tjener! Du vidste, at jeg høster, hvor jeg ikke har sået, og samler, hvor jeg ikke har spredt. v.27 Så burde du have betroet mine penge til vekselererne, så jeg havde fået mit igen med rente, når jeg kom tilbage. v.28 Tag derfor talenten fra ham og giv den til ham med de ti talenter.
v.29 For enhver, som har, til ham skal der gives, og han skal have overflod, men den, der ikke har, fra ham skal selv det tages, som han har. v.30 Og kast den uduelige tjener ud i mørket udenfor. Dér skal der være gråd og tænderskæren.«
Matt 25,14-30 (jf. Luk 19,12-27; Mark 4,25; Matt 13,12)
Tekstens forhold til de andre evangelier
I Markusevangeliet findes selve lignelsen ikke, men derimod det lille ord ”For den, der har, til ham skal der gives; og den, der ikke har, fra ham skal selv det tages, som han har” (Mark 4,25; jf. Matt 13,20), som findes i både Matthæus- og Lukasevangeliets version af lignelsen om de betroede talenter (Matt 25,19; Luk 19,26). Man kunne få den tanke, at lignelsen er en fortælling, der skal illustrere det ord. I så fald har nogen (måske Matthæus) skabt en lignelse ved at fortælle, hvem der tager, og hvem der tages fra, og hvad der tages, og hvorfor. Det er ikke umuligt, at det er foregået sådan. Lukas har så kendt denne version (evt. fra Matthæusevangeliet) og omformet den til lignelsen om de betroede pund.
Men den almindelige teori er selvfølgelig, at der har ligget en fælles kilde til grund for lignelserne, som Matthæus og Lukas har udformet på grundlag af denne kilde, men uafhængigt af hinanden. Ofte siger man, at Lukas er tættest på dette fælles forlæg, men det har jeg svært ved at forestille mig i dette tilfælde. Der er for mange detaljer i Lukas’ version, som Matthæus ikke har med, fx fortæller Lukas, hvorfor manden drager udenlands, hvordan der ses på ham i hjemlandet, og af hvilken slægt han var. Desuden er der ti tjenere i lignelsens begyndelse, mens man kun hører om de tre i sidste halvdel. I det hele taget synes denne version mere udfoldet, men også mere realistisk på grund af, at der er tale om pund og ikke talenter. Af den grund synes jeg, at det kan være et tegn på, at Lukas har bearbejdet den version, som han kender fra Matthæus. I øvrigt har Lukas også tilføjet, hvorfor lignelsen fortælles, nemlig fordi de mente, at Gudsriget straks ville komme. Det ligger i Matthæusevangeliets kontekst, men bliver altså tydeliggjort her.
I øvrigt nævnes hos den antikke historiker Euseb et evangelium på hebræisk, Nazaræerevangeliet, der har en anden version af lignelsen. Der er tre tjenere. En formøbler pengene i et udsvævende liv, en fordobler dem, og en gemmer dem. Derfor bliver en modtaget med glæde, en dadles og en kastes i fængsel. Det er selvfølgelig en moraliserende version, der oven i købet udglatter den forargelse det er, at den forsigtige og skræmte tjener får så hård medfart i de kanoniske evangelier.
Tekstens placering i Matthæusevangeliet
Kap. 25 i Matthæusevangeliet er en del af den såkaldt apokalyptiske tale (kap. 24-25), som omhandler de sidste tider. Umiddelbart før står lignelsen om brudepigerne, umiddelbart efter følger afsnittet om verdensdommen. I den sammenhæng er der ingen tvivl om, hvad den handler om, nemlig livet indtil dommedag og det regnskab, der skal aflægges ved den.
Tekstens detaljer
Det er en usædvanligt sammenhængende og velkomponeret fortælling. Den taler helt for sig selv. Kun enkelte detaljer er der grund til fremhæve.
v.14: Hverken i den græske tekst eller i den autoriserede oversættelse indledes lignelsen, som den gør her. Faktisk står der blot: ”For ligesom en mand …” Det er på grund af indledningen til lignelsen om brudepigerne, at man har indføjet ”Det er med Himmeriget” (jf. Matt 25,1). Indholdsmæssigt er det formentligt helt i orden, i den forstand at himmeriget i begge tilfælde oprettes, når brudgommen eller manden kommer tilbage.
v.15: En talent er egentlig et vægtmål for ædelmetaller på 26 eller 36 kg. Det bruges også som møntenhed. En talent regnes for at være 6000 denarer. En denar er en arbejders dagsløn, dvs. en talent svarer til ca. 15 års løn. Tjenerne får altså et uoverskueligt stort beløb. Et pund (jf. Lukas’ version) er 100 denarer, dvs. 60 gange så lidt som en talent. Tjenerne får ifølge Lukas altså ca. 1/3 årsløn for en arbejder.
v.20: Fordoblingen af de betroede midler er ikke urealistisk pga. af en høj rentefod i antikken.
v.21.23.30: Modsætningen glæde vs. gråd og tænderskæren skal markere hhv. inden for og uden for Himmeriget, altså frelse og fortabelse.
v.26: Herren kalder tjeneren ond og doven i den dansk oversættelse. Det sidste ord betyder snarere ”frygtsom”. På den måde svarer tiltalen til tjenerens eget selvbillede. I den danske oversættelse er det en bebrejdelse. I den videnskabelige græske tekstudgave er det det et spørgsmål, som måske snarere udtrykker skuffelse.
Bortset fra dette taler lignelsen for sig selv. Det svære er fortolkningen.
Tekstens fortolkning
I Matthæusevangeliets sammenhæng handler lignelsen om, hvorledes menigheden skal holde ud og leve indtil dommedag ved Jesu genkomst. Det afgørende er, at de ikke mister modet og falder hen i passivitet, for på dommedag skal der aflægges regnskab for deres liv. Derfor formaner lignelsen til aktivitet, selv om det trækker ud med Jesu genkomst.
Hvilken form for aktivitet, og hvad det betyder at fordoble sine talenter, siges der derimod ikke noget om. Enten er det op til læserne at få det til at passe i deres situation, eller også har det været klart for Matthæus’ modtagere, at der er tale om succes for menigheden, dvs. mission. Jeg tror dog ikke nødvendigvis, at der tænkes på noget bestemt. Det vigtigste er at forblive inden for den tjeneste, som herren har sat en i. Altså talenten er inklusionen i kristentroen og i det kristne liv. Det kan man ikke lægge væk og finde frem igen ved dommedag. Det skal leves ud i livet indtil dommedag. Den tolkning passer med såvel den foregående lignelse om brudepigerne som den efterfølgende tekst om verdensdommen.
I øvrigt: At ordet talent får den betydning det har på alverdens sprog er udelukkende begrundet i denne lignelse.