Mange har udtrykt bekymring for, om det også i år kan lade sig gøre at komme i kirke juleaften i Vartov Kirke, hvor der er tradition for, at mange familier mødes til juleaftensgudstjenesten.
På grund af corona-restriktionerne må der maksimalt være 80 kirkegængere i Vartov Kirke, men der plejer at være flere netop juleaften.
Jesper Tang Nielsen har derfor tilbudt at holde 2 gudstjenester i Vartov kirke d. 24. december, nemlig kl. 14.30 og 15.30. Tak til Københavns Valgmenighed for at fremrykke deres juleaftensgudstjeneste til kl. 13.00 – og tak til Jesper for denne ekstra gudstjeneste!
For at ingen skal gå forgæves, vil der være tilmelding til gudstjenesten. Der vil ikke blive udstedt billetter eller adgangstegn, men man vil blive opført på en tilmeldingsliste. En fra nævnet vil stå ved indgangen til kirken for at byde velkommen (og måske se, om man står på listen).
Man tilmelder sig juleaftensgudstjenesten ved at skrive til Marianne Knudsen, på og angive, hvilken gudstjeneste man ønsker at deltage i, og ca. hvor mange gæster der vil komme.
Tilmeldingen må gerne komme senest d. 20. december. Marianne Knudsen vil løbende svare, om der er plads til den gudstjeneste, man ønsker, eller om man i stedet skal komme til den anden. Normalt er der ikke flere end 160 kirkegængere juleaften, så der bliver plads til alle.
Fordeling sker efter først til mølle-princippet.
Vi synes ikke, det er sjovt med en sådan tilmelding – men det vil være endnu værre at afvise nogen, når kirken er fuld!
Vi har gudstjeneste juledag, men erfaringsmæssigt kommer der højst de 80, vi må være i hht. corona-restriktionerne.
Nævnet