- s.e.trin.: Matt 18,21-35 (Vartov/Immanuel 16.11.25)
Google. Eller en google. Eller en googol er et tal. Det er 10 i hundrede potens. Altså ti ganget med ti hundrede gange. Det bliver et ettal med hundrede nuller bagefter. Det er svært nok at forstå, men der må så være et tal, der består af nioghalvfems nitaller. Gad vide, hvordan man siger det tal. Og som om det ikke kunne være nok, er der selvfølgelig en spøgefugl af en matematiker, der har foreslået et tal, der er 10 i googol potens. Altså ti ganget med ti googol gange. Det tal kaldes en googolplex. Det tal er så stort, at universet ikke har plads til alle nullerne, har jeg læst. Jeg kan ikke forestille mig, at det passer. På den anden side kan jeg heller ikke forestille mig, at det ikke passer, for jeg kan faktisk slet ikke forestille mig så store tal. Skal jeg være helt ærlig, begynder jeg at få problemer allerede efter tre nuller, så et tal med hundrede nuller er helt uden for min forestillingsevne, for slet ikke at tale om tusind, ti tusind eller googol nuller. For mig bryder det sammen og giver ingen mening, og jeg tænker, at det ikke rigtigt handler om tallets størrelse, for det er uendeligt stort. Så det er snarere det, som tallet handler om. Det handler om uendeligheden. Googolplex et lidt nørdet forsøg på at sætte tal på det uendelige.
Det er også det, som Matthæus forsøger i dagens evangelietekst, når Jesus bruger tallet ti tusind talenter. En talent er ti tusind denarer. En denar er en almindelig arbejders dagløn. Et sted fortælles det, at kong Herodes den Stores årlige gage var 900 talenter. Et andet sted, at den samlede skatteindkrævning i Judæa beløb sig til 600 talenter. Så ti tusind talenter er et astronomisk stort talt. Hvis Matthæus havde kendt tallet googol eller googolplex, kunne han lige så godt have sagt det, for man kan slet ikke forestille sig, hvor stort det er. Og hvordan skulle en tjener være kommet i så stor gæld? Man kan jo ikke forestille sig, at nogen kan låne et så stort beløb ud. Så det handler selvfølgelig slet ikke om beløbet, for det er uendeligt stort. Det handler om uendeligheden. Det handler om, at tjeneren er i uendelig stor gæld.
Tallet 77 eller for den sags skyld 70 gange 7, som man tidligere oversatte det, er måske nok meget mindre end googler og ti tusinder, men i forbindelse med tilgivelse er det næsten lige så uoverskueligt. Om man skal tilgive 77 gange, eller 70 gange 7 gange eller for den sags skyld 7 gange googol gange, kommer for så vidt ud på ét, når det drejer sig om at tilgive. For den, der skal tilgive, er det uendeligt stort antal gange. Jesu svar til Peter er, at han uendeligt mange gange skal tilgive den, der forsynder sig mod ham. Så handler heller ikke det tal om antallet, men om uendeligheden. Som googol eller googolplex, der er tal for uendeligheden. For uendeligheden er det, der er så stort, at man ikke kan tænke mere noget større end det. Man kan ikke tænke ud over det.
Tallet er uendeligt, fordi det skal passe til de forhold, der er uendelige. Forhold kan være så store, at man ikke kan tænke mere end dem, man kan ikke tænke ud over dem, for de definerer, hvem man selv er. Uden bestemte menneskelige forhold ville man ikke være blevet den, som man er. Uden de forhold kan man ikke vedblive at være, hvem man er. De forhold lader sig ikke begrænse af noget. Hverken død eller synd kan bryde forholdet. I de forhold skal tilgivelsen være uendelig, siger Jesus, for forholdet er uendeligt.
Så handler Jesu udsagn ikke om, hvor mange gange man skal tage imod undskyldninger eller acceptere beklagelser. Det handler heller ikke om, hvor tit man skal være overbærende eller hvor ofte man vise forståelse. Det handler om, at uanset hvad man gør, og uanset hvordan man reagerer over for den, må det være inden for forholdet til vedkommende, for det er uendeligt. Det bestemmer, hvem man selv er. I det forhold må tilgivelsen være uendelig, for ellers er det ikke forholdet, men forsyndelsen, der bestemmer, hvem man er.
Forældre, der bærer deres barn til dåben, ved, hvad det handler om. For de er blevet sat i et forhold, som de ikke kan tænke ud over. Det er uendeligt, fordi det for altid definerer, hvem de er. For evigt vil de være forældre til deres barn. For evigt vil de have et barn sammen. For evigt vil deres barn have forældre. Hverken børn eller forældre – eller bedsteforældre, for den sags skyld – kan være dem, de er, uden for dette forhold. Forholdet er uendeligt. Så må tilgivelsen være uendelig, for ellers kan de ikke være dem, de er. Ellers ville de lade den andens forsyndelser bestemme, hvem de er. Uanset hvordan forældrene i øvrigt måtte reagere på børnenes forsyndelser, må det ske inden for den uendelige tilgivelse. Ellers får forsyndelsen magten, og den kommer til at bestemme, hvem man er.
Forældre kender det. Børn i alle aldre kender det også, for også deres forhold til forældrene er uendeligt. Heller ikke de kan lade forældrenes forsyndelser bestemme, hvem de er, for de kan ikke være dem, de er, uden for forholdet til forældrene. Også deres tilgivelse må være uendelig. Er den ikke uendelig, bliver de nogle andre, for de kan kun være dem, de er, i forholdet til deres forældre. Uanset hvordan børnene i øvrigt måtte reagere på forældrenes forsyndelse, kan de ikke lade den få magten, så den kommer til at bestemme, hvem de er.
I mange andre forhold kendes det også. Fra alteret hørte vi om Josef, hvis brødre ikke ville vide af ham og forsøgte at skaffe ham ud af deres liv, da de solgte ham som slave, og bildte deres fader ind, at han var død. Nu er de i nød og har de måttet opsøge ham i Ægypten, hvor han er blevet en magtfuld person. Selvfølgelig regner brødrene med, at deres forsyndelser mod deres broder har fået magten og skal bestemme, hvem de er i forhold til ham. Og ikke nok med det. De forsøger endnu engang at føre ham bag lyset med løgn og bedrag, så naturligvis regner de med, at deres forsyndelser nu afgør, hvem de er i forhold til deres broder. De skal være hans slaver, tror de. Og således ville forsyndelsen få magten over forholdet. Men forholdet er uendeligt. Josef kan ikke være den, som han gerne vil være uden for forholdet til hans brødre. Derfor er hans tilgivelse også uendelig. Tilgivelsen forhindrer, at synden får magten og bestemmer, hvem han er.
Således svarer Jesus Peter, da han spørger, hvor ofte han skal tilgive sin næste, når han forsynder sig mod ham: Uendeligt mange gange, siger Jesus, for dit forhold til ham er uendeligt.
Til alle os, der nu tænker, at de uendelige forhold også kan være destruktive. At forældrenes forhold til deres børn, kan ende med nedbrudte forældre. At børnenes forhold til deres forældre kan resultere i mishandlede børn. At søskende-, venskabs- og kærlighedsforhold kan medføre ulægelige sår på sjælen. Til alle os, der tænker sådan, fortæller Jesus lignelsen.
Tjeneren skylder en googol væk, men får gælden eftergivet, så han nu kan leve sit liv ud fra den uendelige gave, som han har fået, at han for sin Herre er uendeligt meget værd. I det uendelige forhold bestemte forsyndelserne ikke, hvem han var, for hans herre tilgav ham hans uendelige gæld. Og så får synden alligevel lov til at bestemme, hvem han er, da han møder sin medtjener. Så lever han ikke ud fra det uendelige overskud, som han blev givet, men ud fra det underskud, som han selv havde. Og så er det underskuddet, der bestemmer, hvem han er. I lignelsen er det udtrykt ved, at han bliver overladt til bødlerne.
I den lignelse hører vi, at alle vores uendelige forhold udspringer af det ene uendelige forhold, i hvilket vi får alt givet. Før vi bliver til nogen i de forhold, vi indgår i, er vi blevet til nogen i det forhold, hvor vi får alt skænket. Det er det forhold, som vi får givet i dåben. Af det forhold kan vi leve, for deri er den uendelige overflod, at vi ikke er bestemt af vores forsyndelser. Det bestemmer, hvem vi er, før vi selv kan gøre os til nogen. Det forhold møder vi, når vi ikke lader os bestemme af andres forsyndelser mod os, men kan tilgive dem. Og hvad mere er: Det forhold møder vi, hver gang vores næste tilgiver os vores forsyndelser op til en googol gange.
DDS 12 – 436 – 493 — 695 – (446 – 674) – 320 – 30